Du har mulighed for at besøge Institut for Datalogi med din gymnasieklasse. Nedenfor kan du se et udvalg at oplæg og aktiviteter der kan indgå i et hel- eller halvdagsprogram.
I starten af jeres besøg kan vi indlede med et kort (eller længere) introduktionsoplæg, evt. efterfulgt af en rundvisning. Der er også mulighed for at rundvisningen kan planlægges til senere på besøgsdagen f.eks. som afslutning.
Relateret til det datalogiske felt har vi flere oplæg og workshops at vælge mellem som dækker forskellige emner.
Mange af emnerne kan afholdes som et enkeltstående oplæg, eller som oplæg efterfulgt af øvelser. Nogle emner er bedst egnet som workshops hvor det faglige præsenteres løbende med at deltagerne selv arbejder i en workshop.
Relateret til IT-Produktudvikling har vi også oplæg og workshops at vælge mellem som dækker forskellige emner.
De fleste af emnerne afholdes bedst som enten oplæg efterfulgt af øvelser eller som workshops hvor det faglige præsenteres løbende med at deltagerne selv arbejder i en workshop.
Der er dog også mulighed for at afholde enkeltstående oplæg uden øvelser, og i sådanne tilfælde man kan få det praktiske indslag ved et besøg i prototyperummet på en rundvisning.