Du har mulighed for at besøge Institut for Datalogi med din gymnasieklasse eller valghold. Nedenfor kan du se et udvalg at oplæg og aktiviteter der kan indgå i et hel- eller halvdagsprogram. De forskellige tilbud som nævnes på denne side er et inspirationskatalog fra hvilket vi kan sammenstykke et fagligt arrangement der passer til netop dine/jeres interesser og planer.
Gymnasieskolen
Andre
Lærer(e)
Der skal deltage mindst én lærer pr. klassebesøg. Er der mange elever, eller deles eleverne op i forskellige spor, skal der være en lærer med til hver klasse/hvert spor.
Under besøget har læreren ansvaret for eleverne, og vi forventer at læreren deltager i alle dele af besøget, ligesom der kan være behov for læreren til at skabe ro når der er behov for det.
Spørgsmål?
I tvivl om et besøg er for dig og dine elever? Du er altid velkommen til at kontakte os om mulighederne.
Er du interesseret i et besøg, kan du udfylde formularen om forespørgsel på et besøg her.
I formularen skal du give os information om klassen/klasserne, samt angive hvilke datoer og tidsrum I har mulighed for et besøg. Herefter vil vi kontakte dig.
Vi har holdt mange besøg gennem tiden og har fået mange erfaringer, som vi har brugt til løbende at tilpasse og tilbyde gode besøg. Nedenstående gælder for at skabe de bedst mulige rammer for et godt besøg og en god oplevelse for alle.
Når et program er planlagt, modtager du som lærer et program med tidspunkter. De programsatte tidspunkter afspejler den tid der er brug for til de forskellige indholdsdele, og vi har derfor behov for at holde tidsplanens start og have den nødvendige tid frem til sluttidspunktet. Hvis I har en bagkant f.eks. for at nå offentlig transport, kan det planlægges ind for dagens program.
Det skal planlægges at ankomsttid skal være tidligere end starttidspunktet i programmet, da vores gæster typisk har brug for tid til at finde den rette bygning og lokale, og til toiletbesøg inden start osv. Skal der laves tilstedværelsesoptælling skal det også gøres før programstart.
Af hensyn til både vores workshopholdere og jeres elever er det vigtigt at der er mindst én lærer til stede pr. workshop. Det betyder at hvis der f.eks. holdes to forskellige workshops samtidigt for hver sin klasse fra samme skole, skal der være to lærere med til besøget. En lærer har ansvar for sine elever under hele besøget.
Vores workshopholdere er studerende der tager tid ud fra deres studie for at holde workshops som de forbereder og kan lide at afholde. Det har også den fordel at eleverne kan stille spørgsmål til nuværende studerende om stort og småt. De workshopholdende studerende og vi forventer aktiv deltagelse fra eleverne og ro hvor nødvendigt, hvilket læreren/lærerne skal hjælpe med ligesom de skulle gøre i eget klasselokale.
Vi tilbyder oplæg og workshops som dækker forskellige emner, hvor nogle er mest relaterede til Datalogi og andre mest relateret til IT-Produktudvikling. Alle aktiviteter er indrettet således at de kan tilpasses i niveau fra 1.G til og med 3.G og tilpasses erfaringsniveau.
Nogle af emnerne kan afholdes som enkeltstående oplæg, eller som oplæg efterfulgt af øvelser/workshop, hvor andre aktiviteter kun foregår som en workshop.
I starten af jeres besøg indleder vi med et kort (eller længere) introduktionsoplæg, gerne efterfulgt af en rundvisning. Der er også mulighed for at rundvisningen kan planlægges til senere på besøgsdagen f.eks. som afslutning.