Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til vores dygtige studievejledere. De er alle studerende og kan rådgive dig.
På vores IT-uddannelser får vi tingene til at gå op. Vi lærer at bruge tal og logik til at lade løsninger vise sig for os.
Vi lærer at programmere, så vi kan få tingene til virke. Vi gør en forskel, hvor der er brug for det, allerede imens vi studerer.
Vi er efterspurgte i mange forskellige brancher, og vi får stort set alle job umiddelbart efter endt uddannelse – og ofte med en rigtig god startløn.
Mulige jobtitler:
Kilde: www.prosa.dk
Dataloger og IT-uddannede med naturvidenskabelig baggrund har nogle af de højeste startlønninger.
Tabellen herunder viser lønninger for medarbejdere med op til 2 års erhvervserfaring i hele landet (37 t./uge).
I nedenstående tabel ses Bach. og Cand.scient. i Datalogi som henholdsvis ”Bachelor i datalogi” og ”Kandidat i datalogi” mens IT-Produktudvikling er inkluderet i kategorierne ”Anden bachelor med it” og ”Anden kandidat med it”.
Nedre kvartil | Median | Øvre kvartil | Gn.snit | |
---|---|---|---|---|
Bachelor i datalogi | 38.160 | 40.955 | 44.900 | 41.164 |
Kandidat i datalogi | 42.600 | 44.750 | 48.062 | 45.819 |
Anden bachelor med it | 35.391 | 39.096 | 42.856 | 39.418 |
Anden kandidat med it | 37.926 | 43.405 | 45.110 | 42.241 |
Cand.IT | 36.565 | 42.002 | 45.116 | 41.403 |
Civilingeniør (IT) | 43.243 | 46.458 | 50.841 | 46.538 |
Datamatiker | 31.946 | 35.769 | 39.470 | 36.268 |
Som IT-studerende får vi en værdifuld værktøjskasse, og vi lærer at skabe meningsfulde løsninger. Hvis vi vil, kan vi starte vores eget. Aarhus Universitet støtter os på vejen, så vi kan føre vores idéer ud i livet, imens vi studerer.
Det giver mening, fordi der sker noget særligt, når man kombinerer fordybelse og handlekraft.
I HatchIT lab har vi mulighed for at udvikle vores virksomhedsidé i et inspirerende og kreativt miljø. Læs mere om HatchIT Lab.
"Jeg elsker problemløsning og er vild med matematik – men helst når det kan bruges i praksis. Derfor passer Datalogi rigtig godt til mig."
- Lena
"Datalogi er det bedste valg for mig, fordi det har forenet mine interesser, og det går i dybden med hvad man ofte tager for givet på sine daglige eventyr i IT-verdenen."
- Nicklas
"På IT-Produktudvikling kan jeg udtænke de kreative idéer, inddrage brugeren, men også få redskaberne til at føre idéerne ud i livet."
- Rebecca
"Blandingen på IT-Produktudvikling med at være kreativ, designe og få det hele til at hænge sammen med programmering synes jeg er enormt tiltalende."
- Celine
Vi har mange dygtige undervisere på Institut for Datalogi. Heldigvis vil de også meget gerne fortælle hvad de arbejder med og forsker i, og de er både gode og vant til at forklare det for nogen, der ikke ved lige så meget om det som dem selv.