Aarhus Universitets segl

Algoritmer og problemløsning

Hvad er algoritmer? Og hvorfor er de så fundamentale for datalogien?

Helt grundlæggende er en algoritme en opskrift til at løse et problem af en bestemt type. Den består af et sæt basale instruktioner, som tilsammen kan løse en kompleks problemstilling.

I vores hverdag støder vi på algoritmer hele tiden, selvom vi måske ikke er klar over det. For eksempel hvis vi sorterer massevis af varer i en webshop, søger i et PDF-dokument, eller bruger GPS til at finde den korteste vej.
Problemløsning og design af algoritmer er således en kernekompetence inden for datalogien, mens computeren blot er et værktøj, der gør det nemmere for os at arbejde med disse.

Workshoppen giver jer en introduktion til programmering og algoritmer. I kommer til at løse små programmeringsopgaver og afprøve simple algoritmer på computer sammen. Workshoppen er en kombination af oplæg og øvelser hvor det kan være med eksempler på algoritmer til brug i kortspil, sekvenser i DNA, eller begge dele.

Egen bærbar computer skal medbringes.

Muligheder:
- Oplæg og øvelser med DNA: ca. 1,5 time.
- Oplæg og øvelser med kortspil: ca. 2 timer. 
- Oplæg og øvelser med DNA og kortspil: ca. 3 timer

Alle muligheder indeholder en indledende introduktion til programmering samt pauser undervejs.