Aarhus Universitets segl

Online muligheder for gymnasieklasser og -elever

Vores undervisere forklarer

Vi har mange dygtige undervisere på Institut for Datalogi.

Heldigvis vil de også meget gerne fortælle hvad de arbejder med og forsker i, og de er både gode og vant til at forklare det for nogen, der ikke ved lige så meget om det som dem selv.

Rundvisninger på Datalogi og IT-Produktudvikling

Oplæg om Augmented Reality (AR)

I dette oplæg fortæller vi hvordan teknologi ikke kun er noget der foregår inde i computeren, men hvordan det også kan komme ud i den fysiske verden.

Augmented Reality (AR) er den teknologi, som bl.a. bruges i Snapchat, hvor digital information bliver blandet med den fysiske verden. Dette giver en masse nye muligheder for hvordan vi oplever og kan interagere med teknologien, som du kan høre mere om i dette oplæg.

Varighed: 45 min. + spørgsmål

Forudsætninger:
I dette oplæg vil du få en introduktion til AR-teknologien, og høre om anvendelsesmuligheder. Du behøver ikke have viden om området på forhånd, og det kræver ingen forberedelse.

Praktisk:
Deltagelse i oplægget kan gøres fra hver jeres computer, og I behøver således ikke være fysisk samlet.
Oplægget afholdes gennem Zoom, og vi vil bede deltagerne om at have tændt for deres webcam under oplægget, og at tænde mikrofonen ved spørgsmål.  

Oplæg om prototyping og proces som IT-Produktudvikler

Vi vil i dette oplæg fortælle om og vise hvordan man kan gå fra en idé til et produkt, ved at lave prototyper.  

Prototyping er noget man "gør" når man arbejder med at udvikle et produkt ved at bruge prototyper.
Det er vigtigt i udviklingen af IT-produkter at man arbejder med prototyper, så man får testet produktet af, og kan lære og iterere på produktet. Man kan skabe prototyper ved hjælp af bl.a. 3D-printere og laserskærere, som vi har meget erfaring med på IT-Produktudvikling - men prototyping er ikke kun at bygge ting, og hele processen udfoldes i dette oplæg. 

Varighed: 45 min. + spørgsmål

Forudsætninger:
Du behøver ikke have viden om området på forhånd, og det kræver ingen forberedelse.

Praktisk:
Deltagelse i oplægget kan gøres fra hver jeres computer, og I behøver således ikke være fysisk samlet.
Oplægget afholdes gennem Zoom, og vi vil bede deltagerne om at have tændt for deres webcam under oplægget, og at tænde mikrofonen ved spørgsmål.

Introduktionsoplæg og mød vores studerende

Gennem vores online introduktionsoplæg kan du få en fornemmelse for hvordan hverdagen er som studerende på Institut for Datalogi, både på uddannelsen i Datalogi, og uddannelsen i IT-Produktudvikling.

Oplægget består af faglig information omkring uddannelserne og de overordnede rammer på universitetet, og derudover fortæller en studerende fra henholdsvis Datalogi og fra IT-Produktudvikling om deres studietid, overvejelser og hvad det særlige er ved hver deres uddannelse. De kommer også ind på typer af projekter og emner, og arbejdsmetoder og det sociale.