Aarhus University Seal

Master i Informatikundervisning

Masteruddannelsen i informatikundervisning (MIU) er for dig, der allerede underviser som gymnasielærer og ønsker at opnå undervisningskompetence i faget informatik. Uddannelsen er også relevant for dig, der underviser på andre uddannelsesinstitutioner, f.eks. en professionshøjskole.

Uddannelsen er bygget op om det obligatoriske kernestof, der indgår i de faglige mindstekrav for undervisning i informatik på gymnasieniveau. De obligatoriske kurser i masteren omfatter i alt 60 ECTS og uddannelsen er tilrettelagt fleksibelt, så du har mulighed at gennemføre ca. 10-15 ECTS pr. semester.

Nysgerrig?

Læs mere om målgruppe, uddannelsens opbygning, tid og sted for undervisning, og ansøg om optagelse på kurser via Master i Informatikundervisnings hjemmeside:

Views

Informatik C elever

Er du nysgerrig på hvordan det er for eleverne at have informatik? 
Her kan du høre to elevers syn på informatik og hvordan de arbejder aktivt med det de lærer i faget. 

Egaa Gymnasium

Morten Damsgaard-Madsen, Informatiklærer 

Er du nysgerrig på hvordan det er og undervise information? 
I denne video kan du høre Morten fortælle om hvordan det er at undervise i information, og hvad det giver ham at undervise i både informatik C og B. 

Egaa Gymnasium

Lars Ljungquist 

Endelig er der en uddannelse i informatikundervisning

"Endelig er der kommet en uddannelse på området; en master i Informatikundervisning. IT er blevet en vigtig  grundlæggende kompetence i vores samfund på linje med sprog, læsning og matematik. Vi kalder det ”computational thinking”: At kunne modellere et problem så en computer kan løse det. Det er vigtigt for vores elever at lære i det samfund, vi lever i.

Derudover er det meget værdifuldt netværk af informatiklærere, man bliver en del af på uddannelsen."

Lars Ljungquist er cand. oecon samt bachelor i webudvikling og underviser på IBC Kolding (HHX og EUX).

Anne Sofie Haun Eriksen

Informatik kombinerer kendte metoder med nye perspektiver og didaktik

"Jeg er nysgerrig og har altid synes, at teknologi og design er spændende. Informatik bruger metoder, jeg allerede kender fra mine andre fag, men kombinerer dem med andre metoder, jeg ikke har brugt så meget før. Didaktisk arbejder man også anderledes, og det er rigtig interessant.

Masteruddannelsen har for mig været en spændende kombination af etikdiskussioner og overordnede metodeovervejelser fra videnskabsteori, konkret erfaring med programmering (som er det nærmeste vi kommer ren magi, lige udover proteinsyntesen måske), spændende metoder til designprocesser fra designfaget, grundlæggende forståelse for datatyper og computerens opbygning og funktion samt diskussioner om it-sikkerhed fra systemarkitektur, 1-1 refleksion og feedback med at planlægge indhold og didaktisere informatikundervisningen." 

Anne Sofie Haun Eriksen er cand. mag i Nordisk Sprog og Litteratur og underviser i biologi, dansk samt naturfagenes faggruppe på Fredericia Gymnasium.