30 gymnasielærere har i foråret 2017 været på kursus i programmering på Aarhus Universitet. Programmering er ét blandt flere undervisningsområder i det nye it-fag informatik, som nu udbydes på gymnasier landet over.
- Gymnasielærernes udgangspunkt for at tilegne sig programmering har været vidt forskelligt, men fælles for dem alle er, at de er gået til opgaven med stort gåpåmod. Og hatten af for det, siger Kurt Jensen, professor på Institut for Datalogi. Over otte undervisningsgange i foråret 2017 har den mangeårige underviser i datalogi klædt 30 gymnasielærere fra hele landet på med nye it-færdigheder, så de nu kan lave små programmer i Java.
Nogle har tilmeldt sig kurset af faglig og personlig interesse. Andre har ”kniven på struben”, da de efter sommerferien skal undervise i gymnasiets nye informatikfag. Faget er fra i år obligatorisk på alle handelsgymnasier (HHX), mens det tilbydes som valgfag på de fleste andre gymnasieretninger (STX og HTX).
Over otte undervisningsgange i foråret 2017 har Kurt Jensen - professor på Institut for Datalogi - klædt 30 gymnasielærere fra hele landet på med nye it-færdigheder, så de nu kan lave små programmer i Java.
Programmering er en metode
Programmering drejer sig om at beskrive arbejdsopgaver (algoritmer), således at de kan udføres af en computer. I dette tilfælde beskrives opgaverne i programmeringssproget Java og beskrivelserne kan sammenlignes med en strikkeopskrift eller en madopskrift, som beskriver en række skridt, som skal tages i en bestemt rækkefølge og eventuelt gentages et antal gange.
Programmering er et fag i sig selv, men kan også indgå som hjælpemiddel for andre fag. På samme måde som matematik er et selvstændigt fag, som anvendes af mange andre fag.
- Faget Informatik skal give gymnasieelever en introduktion til informatikkens grundlæggende principper, begreber, udtryks- og arbejdsformer, herunder programmering, it-arkitektur, begrebsmodellering og interaktionsdesign. Dette er i stadig stigende grad alment relevant uanset hvilken uddannelse, man ønsker at fortsætte med efter gymnasiet, siger Michael E. Caspersen, udviklingschef ved It-vest.
Informatik er mere end programmering
- Programmering er kun en del af informatikfaget, så programmeringskurset kan ikke stå alene, hvis man som gymnasielærer, skal undervise i informatik. Kurset er dig et skridt på vejen til en nær fremtid, hvor gymnasielærerne skal medvirke til at give deres elever analytiske og konstruktionsmæssige it-kompetencer, som de også kan bruge i andre gymnasiefag – såvel som på en videregående uddannelse, siger Michael Caspersen.
- Man siger, at matematikken er naturvidenskabernes sprog. På samme måde kan man sige, at it (og dermed programmering) er et sprog, som finder anvendelse i stort set alle andre fag, siger han.
Nu kan du læse en hel master i informatik for gymnasielærere - læs mere her.
Line Have Musaeus, Silkeborg Gymnasium (STX) - underviser i biologi, bioteknologi og kemi
Hvorfor valgte du at tage på kursus i programmering?
Fordi jeg har den holdning, at det er vigtigt at vide, hvordan man programmerer, hvis man ønsker at bruge principperne bag programmering i en bredere forstand. Silkeborg Gymnasium er et alment gymnasium, men vi har vurderet, at de læringsprincipper og den metodik der ligger bag informatik og til dels programmering, også er en del af et moderne dannelsesbegreb. Digital dannelse om man vil. Og digital dannelse er ikke kun evnen til at kunne benytte et regneark, men også at man kan gennemskue hvordan sociale medier fungerer, og hvordan algoritmer styrer informationsstrømmen.
Hvordan kan man overføre undervisningsprincipper fra et it-fag som programmering til andre gymnasiale fag?
På Silkeborg Gymnasium udbyder vi informatik som et valgfag, hvori programmering indgår som et delelement. Og tilgangen til hvordan man programmerer, kan eleverne bruge i andre fag, for eksempel biologi og bioteknologi, som jeg selv underviser i. Her lærer de at bryde et problem ned i mindre dele og være bevidste om hvilken model, de kan anvende til løsning af problemet.
Morten Damsgaard-Madsen, Egå Gymnasium (STX) - underviser i samfundsfag, erhvervsøkonomi og innovation
Hvorfor er det vigtigt at kunne programmere?
Gymnasierne har en vigtig rolle, når det gælder om at lære eleverne at bruge computeren som et læringsværktøj. Selvom jeg i højere grad mener, man bør skele til de principper, der ligger bag programmering som fag, frem for at alle skal lære at kode. Vi har brug for et vist basisniveau af viden omkring hvordan vi interagerer med maskiner i en stor del af samfundets fremtidige job.
For mig er det en naturlig udvikling, at vi i højere grad end i dag lærer at benytte computeren til at tænke med, frem for bare at bruge. Lærer, at computeren også er et redskab til at strukturere, fokusere og skabe.
Hvordan kan du benytte dig af de ting du har lært på programmeringskurset i din egen undervisning?
Jeg tager primært kurset for at få undervisningskompetence i informatik. Mit hovedfag er samfundsfag, hvor jeg i mange år har undervist elever i, hvordan automatisering, teknologi og robotter påvirker samfundet - og hvordan vi i imødegår de forandringer, som udviklingen fører med sig. Programmeringskurset giver inspiration til, hvordan jeg kan udvikle undervisningen yderligere.
Anne Sofie Haun Eriksen, Fredericia Gymnasium (STX) - underviser i dansk og biologi
Har kurset levet op til forventningerne?
Ja, men programmering er et snævert fag, et værktøjsfag. Vi skal lære programmeringssproget Java og arbejdsmængden er forholdsvis stor og det har overrasket mig lidt. Men det er en fordel, at vi samtidig lærer principperne bag programmering – og kan overføre dem til andre programmeringssprog og undervisningssammenhænge.
Hvordan kan du bruge faget i din undervisning?
Jeg kan sagtens se delelementer af programmeringsfaget i forlængelse af dansk og biologi, som jeg underviser i. Det bliver pludselig en mulighed at udføre mere innovativ undervisning, der inddrager eleverne på en anden måde.
Programmering understøtter elevernes mulighed for at løse opgaver i undervisningen i praksis. Frem for blot at beskrive en løsning på en problemstilling, kan eleverne udføre løsningen i praksis, for eksempel ved at bygge en hjemmeside eller udvikle en simpel app.
Betina Fredensborg Hoffmann, Vestfyns Gymnasium (STX) - underviser i kemi og samfundsfag
Hvad er dit udbytte af kurset i programmering?
Selvom man taler om at mange gymnasieelever er det, man kalder ”digitalt indfødte”, er de ikke nødvendigvis klar over de bagvedliggende mekanismer, der styrer vores færd på nettet. Gymnasieelevers digitale udgangspunkt spænder meget bredt, det er meget forskelligt, hvad de kan. Nogle har kun fået det allermest nødvendige med fra folkeskolen som for eksempel at gemme en fil, mens andre kan programmere deres egen app. Dermed bliver undervisningen i gymnasiet også ufokuseret fordi den skal spænde bredt.
Det indblik vi har fået via programmeringskurset, gør os i stand til at klæde eleverne bedre på til at bruge digitale kompetencer, som fx at være kildekritiske, finde informationer og systematisere deres informationer.
