Datalog ved et tilfælde – og så alligevel ikke. 46-årige Aino Corry vidste, at hun ville læse matematik og fordybe sig i teori, men er i dag endt et helt andet sted som selvstændig iværksætter. Hendes uddannelses- og karrierevalg afspejler, at en masse bevidste valg ofte medfører tilfældige karriereveje. Og som i dag har ledt Aino Corry til en karriere, hun aldrig havde forestillet sig, da hun begyndte på datalogi.
Hvorfor valgte du at læse datalogi på Aarhus Universitet?
Det gjorde jeg heller ikke til at begynde med. Da jeg skulle vælge uddannelse i 1991, søgte jeg ind på matematik – det var det, der interesserede mig mest. Men dengang skulle man have et sidefag, og her valgte jeg datalogi, fordi det var her, der var mest matematik. Og så var jeg ellers på den, for jeg anede ikke en pind om programmering og computere.
Nogle flinke medstuderende lærte mig at programmere – og programmering syntes jeg var helt fantastisk. Dét, at computeren gjorde lige præcis, hvad jeg bad den om, var en kæmpe tilfredsstillelse. Så der gik ikke lang tid, før jeg skiftede til datalogi som hovedfag.
Datalogi viste sig at være anvendt matematik på et niveau, der passede mig meget bedre end matematikstudiet. Jeg tog en masse teoretiske kurser frem mod overbygningen som kandidat, og det var faktisk først i løbet af min ph.d. mange år senere, at jeg fik øjnene op for, hvordan teori kan komme ud og arbejde i praksis i erhvervslivet. Hvilket siden har vist sig, at være den måde jeg bruger min uddannelse i datalogi og matematik på i dag som selvstændig i Metadeveloper.
Aino Corry har i dag virksomheden Metadeveloper hvor hun hjælper softwarevirksomheder og IT-afdelinger med at optimere deres forretning. Foto: Morten Koldby, koldby.com
Hvad husker du bedst fra din studietid?
Dengang jeg startede på datalogistudiet havde jeg en stor følelse af at komme hjem. Vi havde et virkelig godt fællesskab på datalogi: Vi havde den samme humor, de samme interesser for matematik og du blev ikke bedømt på, hvordan du så ud - eller hvad for noget tøj, du havde på.
Noget andet jeg husker, var, at jeg igennem hele min studietid ikke havde min egen computer. Det er utænkeligt at forestille sig på datalogi i dag. Instituttet havde i stedet computere i kælderen, hvor man kunne lære at programmere, hvilket var helt fint; de teoretiske kurser kan man jo klare uden computer. Ved de praktiske kurser var det straks værre, så her kodede jeg i pauserne og efter timerne. Når dagen var slut, printede jeg det hele ud på en matrixprinter og så sad jeg ellers i bussen hjem til Randers og debuggede mit program på papiret. Næste morgen inden forelæsningen efterprøvede jeg så, hvor jeg havde lavet fejl i min programmering. Især i starten af studiet havde jeg nogle ret store aha-oplevelser med mine studiekammerater ved de computere i kælderen.
Hvordan har du gjort brug af din uddannelse og kompetencer fra datalogi?
Igennem hele min studietid har jeg interesseret mig for programmeringssprog, sprogkonstruktioner og senere hen softwareudvikling. Mit speciale og sidenhen min ph.d.-afhandling handlede om design patterns og programmeringssprog. Design patterns er et anvendelsesorienteret fokus indenfor datalogi, der handler om, hvordan folk kan beskrive deres erfaring på et område, så andre folk kan lære af det. Hvis du for eksempel har en model af data, du gerne vil have distribueret ud på en række brugergrænseflader, så har du som programmør et mønster, at tage udgangspunkt i - så du ikke skal lære det hele fra bunden. Det er et anvendelsesorienteret perspektiv på datalogi, som jeg i høj grad bruger i min egen lille virksomhed i dag på linje med metoder fra agil udvikling, softwarearkitektur og softwareudvikling. Man kan sige, at jeg startede på datalogi med et teoretisk mindset og har arbejdet mig frem mod et anvendelsesorienteret perspektiv. Det er det mindset, jeg har med som ballast, når jeg i dag er ude ved kunder i min virksomhed Metadelevoper.
VIDEO: Aino Corry om "Functional Design Patterns ved konferencen "QCon, London 2010"
Hvad er dit bedste karriereråd til CS studerende?
Sørg for at du altid lærer noget. Hvis du er i et job, hvor du ikke føler du udvikler dig, så skift job. Hvis du er på en uddannelse, hvor du ikke føler du tilegner dig ny viden, så må du opsøge den læring selv. Vær kritisk omkring hvad der motiverer dig og opsøg det – ellers får du et kedeligt arbejdsliv. Du behøver ikke have en karriereplan – det er bedre at lade dig føre med af det, der interesserer dig. Selv har jeg altid gerne villet undervise og lære fra mig, men det også det eneste holdepunkt, der har været konstant, siden jeg første gang overvejede fremtid og karriere i gymnasiet. Dengang troede jeg, at jeg skulle være folkeskolelærer. Da jeg startede på Aarhus Universitet, var jeg sikker på, jeg skulle være gymnasielærer og undervise i matematik eller datalogi. Som studievejleder på datalogi besøgte jeg en del gymnasier – og fandt ret hurtigt ud af, at kontakten med gymnasieelever, slet ikke var noget for mig alligevel.
Som ph.d.studerende var det til gengæld sjovt og udfordrende at undervise universitetsstuderende – og det samme gælder de projektledere og softwareudviklere, jeg underviser i virksomheder i dag. Begge målgrupper er spændende at undervise, men hvor universitetsstuderende generelt er kritiske og ofte spørger ind til det faglige, er folk i erhvervlivet motiveret af nogle helt andre årsager. De har en bundlinje, og er nysgerrige på, hvordan de kan omsætte teori til praksis og lære mest muligt.
Som selvstændig laver jeg det jeg altid har interesseret mig for – nemlig at undervise – i kombination med den faglighed jeg har samlet op undervejs og efter på datalogi. Og dét er fedt!
VIDEO: Aino Corry om "Retrospective facilitation" på konferencen QCon i San Fransisco 2011
Hvordan endte du med at blive selvstændig?
Da jeg blev færdig som ph.d., og egentlig var afklaret med at skulle fortsætte som adjunkt på Institut for Datalogi, fik jeg et jobtilbud fra Trifork. Jeg greb chancen, for efter 10 år på Aarhus Universitet, trængte jeg til at komme ud og lave noget andet. I en del år var jeg skiftevis på Aarhus Universitet som underviser og tilknyttet Trifork som konsulent. Med tiden fik jeg så meget at lave, at jeg var nødt til at stoppe op og se kritisk på, hvad jeg ville bruge mit arbejdsliv på.
Første gang ideen om at blive selvstændig kom frem, skubbede jeg den til side, for hvad i alverden skulle jeg sælge? Svaret gav sig selv, for på sin vis var jeg jo allerede selvstændig, i og med, at jeg var ansat på Aarhus Universitet og i min "fritid" konsulent for Trifork. Forskellen fra dengang er, at jeg i dag selv bestemmer over min tid – og det gør hele forskellen – især når man også skal være mor til tre på fuld tid.
Hvad er din bedste beslutning nogensinde?
At blive selvstændig. Det skete som sagt på et tidspunkt, hvor jeg havde rigtig meget om ørerne. Det har jeg også som selvstændig, men der er en stor frihed forbundet med, selv at kunne bestemme dine opgaver, og hvornår du løser dem.
I dag er jeg et sted i min karriere, hvor jeg bruger det bedste fra to verdener: Jeg har en faglig ballast fra datalogi, men jeg forstår også hvordan kommunikation mellem mennesker fungerer. De to ting forener jeg som selvstændig - og det er en beslutning, jeg aldrig har fortrudt, jeg tog.
