De to tidligere specialestuderende Morten Kragelund Holt og Jens Johansen har med deres fælles nyskabende projekt vundet DSfD’s specialepris 2013. Vejlederne ved alle datalogiske institutter kunne indstille ét projekt til prisbelønning, hvorefter vinderprojektet blev udpeget blandt fem nominerede specialer

- Vi var oppe imod et stærkt felt med nogle spændende resultater. Fx synes vi, at det andet nominerede speciale fra Aarhus var rigtig godt, fortæller de to vindere af datalogispecialeprisen.

DsfD’s specialepris er blevet uddelt siden 1991, og med prisen følger 10.000 kr, som doneres af DANSK IT. For at projekter kan komme i  betragtning til prisen, stilles det overordnede krav at projektet er nyskabende, hvilket betyder, at projektet rummer selvstændige nye resultater af teoretisk eller empirisk art. Det kunne også indeholde nye praktiske konstruktioner, nye anvendelser, konstruktioner på et nyt problem eller en ny måde, eller at projektet er formidlet på et højt pædagogisk plan.

Et skridt foran

Jens og Mortens specialeprojekt ”Computing Triplet and Quartet Distances” blev skrevet i foråret 2013 ved Institut for Datalogi, Aarhus Universitet under vejledning af Gerth Stølting Brodal, Lektor ved Aarhus Universitet. I juni 2013 blev specialet bedømt til karakteren 12, og der hersker ingen tvivl om hvorfor:

- Det var et fantastisk solidt speciale. Målet var som udgangspunkt enkelt – de skulle forsøge at implementere bioinformatik, som mange nok ville sige kun havde teoretisk interesse. At det lykkedes for Jens og Morten at omsætte teorien til software, skyldes deres meget strukturerede tilgang til problemet, fortæller Gerth.

Specialet handler kort fortalt om en markant forbedring af tiden, det tager at lave afstandsberegninger mellem træ-strukturer. Det kan blandt andet anvendes til at måle afstande i evolutionstræer indenfor evolutionsforskning. 

- Som vejleder var det en kæmpe fornøjelse at vejlede Jens og Morten. I de fleste tilfælde var de allerede et skridt foran, hvad jeg kunne foreslå, at de skulle kigge på som det næste – så jeg lærte mindst lige så meget som dem ved vores møder, fortæller Gerth.

Hele vejen igennem projektet formåede Jens og Morten at tænke på nye måder at teste deres kode, hvilket gjorde, at de hurtigt kom over eventuelle problemer. Desuden kunne de derved nå længere, end man havde kunne håbe på.

At skrive sammen

De tidsmæssige rammer indenfor specialeskrivning, som studerende får tilbudt nu til dags, bevirker at rigtig mange studerende har svært ved at skrive speciale alene inden for tidsrammen og samtidig få det optimale ud af processen. Jens og Mortens fælles specialesucces er et godt eksempel på fordelen i at skrive speciale sammen i grupper. Begge to havde potentiale til at skrive gode specialer hver for sig, hvilket var deres oprindelig plan, men de var glade for at skrive sammen:

- At skrive sammen har gjort det nemmere at tage sig sammen – man står ikke kun til ansvar overfor sig selv, men også overfor hinanden. Man kan ikke bare tage en fridag, fordi man har lyst. Der er rent faktisk en, der forventer noget, udover ens vejleder, forklarer de.

Jens og Morten viser i deres speciale, at de behersker flere facetter af datalogien ved at implementere en algoritme og derefter forbedre algoritmen på papiret. Dog er de enige om, at dét at skrive sammen også løftede specialet:

- Først og fremmest har det gjort, at man aldrig har været alene. Man har ikke været ensom, og på trods af frustrerende elementer har hele perioden generelt været positivt. I sidste ende tror vi, at det endelige produkt er blevet meget af, at vi har samarbejdet om det, og vi har generelt været rigtig glade for det, fortæller de.

Begge to er enige om, at det både er godt og ondt ikke altid at kunne få sin vilje:

- Specialet har sprogligt også været rimelig præcist, idet vi var to, som skulle være enige om alle sætninger. På godt og ondt kan man ikke altid få sin vilje, og primært er det en god ting, da man bliver nødt til at kunne forsvare alle sine valg overfor hinanden. I hele processen skulle vi begge være tilfredse, og nogle ting har været nemmere, fordi man kan supplere hinanden, forklarer de.

Derfor kan både Jens og Morten som udgangspunkt anbefale til andre, som skal skrive speciale, at skrive sammen. Dog kræver det naturligvis, at man finder en, som man arbejder godt sammen med. Deres vejleder håber desuden, at specialet kan inspirere andre specialestuderende i at skrive specialet i fællesskab:

- Ved at gå sammen, formåede Jens og Morten at løfte det til noget exceptionelt. Så det her er et godt eksempel på, at specialer skrevet i grupper kan nå længere og dybere end enkeltmands specialer. Jeg håber, at prisen kan være med til at få flere studerende til at skrive specialer i grupper, siger Gerth.

Tiden efter specialet

Prisen har åbnet nye muligheder op for både Jens og Morten. Jens er nu ansat hos CLC bio, der er et førende bioinformatik firma i Aarhus.  Med et speciale relateret til bioinformatik i ballasten, er det et naturligt sted at søge nye udfordringer.

Ifølge Gerth har specialet også afledt nye forskningsproblemer:

- F.eks. blev det klart, at hukommelsesforbruget er den helt dominerende faktor i deres speciale, så nye metoder bør forsøge at finde veje uden om denne flaskehals, siger han.

Tidligt i specialeforløbet kom de til et punkt, hvor man kunne sige, at de nu havde nok til et speciale. Men i stedet for at aflevere før tid, var de med på idéen om at presse sig selv og afsætte et par uger til at skrive en artikel om deres resultater, som udmundede sig i http://epubs.siam.org/doi/abs/10.1137/1.9781611973198.2.

- Artiklen baseret på specialet sendte os til konferencen ALENEX14 i Portland, Oregon i januar 2014, fortæller de.