I de forløbne to uger har AU’s center for Participatory IT haft sommerstævne. Vi har haft gæster fra ind og udland, og heriblandt flere ph.d.-kandidater.
Formiddagene er gået med talks af vores gæster og os selv, og eftermiddagene har så været mere åbne med forskellige mere workshopagtige aktiviteter.
Mange af præsentationerne har handlet om hvordan man metodisk inddrager folk, eller om konkrete projekter. Men jeg synes især at det er værd at nævne et antal mere grundlæggende temaer der er blevet befrugtet.
Den basale analyse-enhed (the basic unit of analysis). Her præsenterede Kari Kuutti fra Oulu i Finland en samlende argumentation for at HCI feltets nuværende fokus på interaktion skulle erstattes med et fokus på praksis. Det nye her var den måde argumentationen var samlet på. Kuutti supplerede på fin måde det langt mere radikale synspunkt som Jeffrey Bardzell, fra Indiana, havde fremlagt på førstedagen. Bardzell argumenterede for, og demonstrerede meget overbevisende, at den subjektivitet der er indskrevet i informationsenheder, altså enheder der er mindre en en person, kan være mindste analyseenhed i en frugtbar analyse af IT. Flere af de andre foredrag berørte på den ene eller anden måde det gamle spørgsmål om interfacets status. Er det overhovedet muligt at tale om interface når man fx beskæftiger sig med IT i byrum. Her argumenterede Martin Brynskov fra PIT for et udvidet interface begreb.
Et andet væsentligt bidrag til den generelle diskurs i participatory IT kom fra Shoawen Bardzell der beskæftigede sig med den overordnede retning vi tager i et design projekt. Udgangspunktet var at den utopiske tænkning der findes i feministisk teori ikke opererer med et fast endemål, og derfor tilbyder en forståelse der i høj grad stemmer overens med det vi oplever i den virkelige verdens teknologiudvikling.
Og så var det selvfølgeligt også en stor fornøjelse at høre Michel Bodouin Lafon’s nyeste take på det snart klassiske begreb om instrumental interaction.
En af de sjovere eftermiddagsaktiviteter udsprang af projektet Kassette Memories. Her vejledte komponist og post.doc i PIT, Morten Riis, i hvordan man lavede loops ud af gamle kassettebånd og dermed fik et helt andet syn på relationen mellem minder og det der er arkiveret i fysisk form. Det var en fin afveksling også at lave noget helt praktisk.
Selvom seminaret endnu ikke helt er slut endnu, står det helt klart at det har været en succes. Gæsterne har været glade og vi har alle lært en masse og fået nye ideer som vil udmønte sig i årets løb.
Af Olav Bertelsen, lektor, ph.d.
