Robotolympiaden er den danske kvalifikationsturnering til den internationale robotkonkurrence FIRST Global. Hold af elever fra alle danske gymnasieskoler kan deltage i den danske turnering. Vinderholdet skal repræsentere Danmark ved den internationale finale.
Holdstørrelse: 3-5 elever + holdleder/lærer
Alder: 15-19 år, holddeltagere skal stadig være gymnasieelev på tidspunktet for den internationale konkurrence i okt./nov. 2023
Du kan allerede nu tilmelde dit hold.
Konkurrencen kommer til at ligne 2022 udgaven, med mindre ændringer i de 4 konkurrencediscipliner:
TID | PROGRAM 3.februar 2023 |
11.00-11.30 | Introduktion til Robotolympiaden (mødested: Nygaard-192, Nygaard Bygningen, Helsingforsgade 14, 8200 Aarhus N |
11.30-12.00 | Etablering af grupper |
12.00-17.30 | |
17.30-18.00 | Afrunding og præmieoverrækkelse (+ pakke sammen) |
18.00- | Fællesspisning |
Institut for Datalogi, Aarhus Universitet afholder hvert år den danske fagolympiade i robotteknologi for gymnasiale uddannelser. Vinderen af den danske robot-olympiade deltager i FIRST Global Challenge verdensfinalen. Det er gratis for det vindende hold at deltage i verdensfinalen.
FIRST Global Challenge , er en international robotkonkurrence som hvert år arrangerer en finale med deltagelse af hold fra hele verden (i aldersgruppen 15-19 år).
Både i verdensfinalen og i den danske robot-olympiade benyttes en robot bygget ved hjælp af et robotbyggesæt fra REV Robotics . Robotten er programmeret enten i et blokprogrammeringsværktøj eller i et Java-baseret tekstprogrammeringsværktøj.
Interesserede gymnasier/klasser/hold som kunne tænke sig at deltage i robot-olympiaden kan låne materialer/robotter til konkurrencen ved henvendelse til Ole Caprani ocaprani@cs.au.dk
Du kan allerede nu tilmelde dit hold til Robotolympiaden 2023 gennem tilmeldingslinket i sidens højrespalte.
Ved Den danske Robotolympiade på Institut for Datalogi udvælges det hold som skal afsted til verdensfinalen. Robot-olympiaden kommer til at bestå af en række typiske robotudfordringer f.eks. at finde vej i en labyrint og vinderen er det hold som samlet klarer sig bedst i robotudfordringerne.
Den danske kvalifikationsturnering vil være forskellig fra den internationale turnering og i højere grad rette sig mod integration af robotfagligheden i gymnasiefaglige aktiviteter. Samtidig vil de hold som tilmelder sig få tilbudt en række undervisningstilbud, som introducerer bredt til robotter og robotprogrammering. På den måde bliver holdene i stand til at øve sig i de robotudfordringer som bliver stillet i udvælgelseskonkurrencen. Undervisningen kan enten ske på skolen eller på Institut for Datalogi, Aarhus Universitet.