Instituttet er sammen med studenterforeningerne, It-Vest og it-forum i gang med at arrangere en karrieredag hvor virksomheder kan komme i nærkontakt med vores studerende.
Det løber af stablen fredag d. 8 maj 1030-1430. se programmet på: kdag.au.dk og følg med på Facebook Eventsiden.
Arrangementet er for studerende på alle AU’s It-uddannelser (Datalogi, IT-Produktudvikling, Digital Design, Inf. Videnskab samt IKT- og E- ingeniørretningerne), og er en blanding mellem alm. messe format og et netværksarrangement hvor vi forsøger os med et "One-Minute-Madness”: 1virksomhed ,1slide, 1minut - et underholdende, hæsblæsende og intenst format. Arrangementet afsluttes med en keynote fra en inviteret speaker, samt netværk mellem studerende og virksomheder i fredagsbaren i Nygaard-0
Som virksomhed kan man deltage med en lille stand (gratis) eller en stor stand (8000DKK inkl. moms). - Den lille stand er beregnet til start-ups firmaer og små virksomheder.
Det er første gang at der afholdes en lokal karrieremesse for studerende på Katrinebjerg, og vi har oplevet rigtig stor interesse både fra virksomheder og studerende.