25 % flere har valgt AU’s IT-uddannelser som deres førsteprioritet. De tre uddannelser på Faculty of Natural Sciences – Datalogi, IT-Produktudvikling og Datavidenskab - ser alle ud til at få et rigtigt godt optag.
Institut for Datalogi glæder sig over en stor fremgang i 1.prioritetsansøgere til uddannelserne i Datalogi og IT-Produktudvikling. Sammenlignet med 2019 har 16% flere valgt Datalogi som første prioritet mens hele 36% flere har IT-Produktudvikling som deres første valg.
”Det er fantastisk at så mange unge mennesker vælger en IT uddannelse, for samfundet har brug for de teknisk-naturvidenskabelige IT-kompetencer på højeste faglige niveau,” udtaler institutleder Kaj Grønbæk og fortsætter; ”Vi så allerede den positive tendens ved kvote 2 i marts, og det er rigtig godt at tendensen holder især da Uddannelses- og forskningsministeriet har givet instituttet mulighed for at optage flere på IT-uddannelserne i år”
Grundet covid-19 besluttede Uddannelses- og forskningsministeriet at øge optaget i 2020 og 2021 på en lang række videregående uddannelser i, der bidrager til at skabe vækst i dansk økonomi - og et særligt fokusområde var IT-uddannelserne. Med den nye aftale kan Institut for Datalogi optage 30% flere studerende end i 2019, og det er derfor positivt med et stort kvalificeret ansøgerfelt.
>>> Se også: Kvote2 ansøgninger 2020
”Jeg glæder mig meget til at byde velkommen til de mange nye studerende på Datalogi eller IT-Produktudvikling. De kan se frem til at blive godt udfordret på deres evner til abstraktion, kommunikation, problemløsning og kreativitet. På vores uddannelser får man indsigt i forskning i de avancerede teorier, algoritmer, programmer og brugergrænseflader, som er centrale, når der skal findes løsninger på store samfundsudfordringer.” udtaler Kaj Grønbæk.
*** Fakta om ansøgninger til Faculty of Natural Sciences***