Har kunstig intelligens gjort IT-uddannelser mindre attraktive? Det spørgsmål fylder hos mange studerende, som møder historier om et arbejdsmarked i forandring og færre jobmuligheder. Men det billede genkender de ikke i branchen. Blandt IT-ledere fra nogle af regionens største virksomheder er der konsensus om at virksomhederne stadig efterspørger nye IT-talenter samtidig med at AI ændrer arbejdsopgaverne.
I sidste uge var tre datalogistuderende fra Aarhus Universitet til netværksmøde i IT Ledelse Vest, hos Trifork i Aarhus. Medlemmerne af IT Ledelse Vest var nysgerrige på de unges forventninger til arbejdslivet og på, om deres forestillinger om Generation Z holder stik. Ledere oplever at unge nyuddannede virker hurtigere til at aflyse aftaler og sige fra af hensyn til deres egen trivsel, uden at tænke på konsekvenserne for arbejdspladsen. Samtidig er det også den generation af nyuddannede, som virksomhederne i stigende grad skal tiltrække og fastholde.
De tre studerende var inviteret i den varme stol for at give et generationsperspektiv på problemstillingen. Dialogen mellem de studerende og lederne udviklede sig hurtigt til en åben og nuanceret samtale, hvor både stereotyper om Generation Z og antagelser om fremtidens arbejdsmarked blev udfordret.
De studerende kunne ikke nødvendigvis forklare de tendenser, som lederne oplever blandt unge medarbejdere. Til gengæld gav de deres bud på, hvad der skal til for at tiltrække og fastholde nyuddannede IT-professionelle. Her pegede de blandt andet på faglig udvikling, meningsfulde opgaver og ledere, der formår at skabe tillid og tydelige rammer.
Hvis virksomheder vil tiltrække nyuddannede IT-profiler, er det ikke nok at tilbyde de nyeste teknologier og en konkurrencedygtig løn.
For de studerende handler en attraktiv arbejdsplads i høj grad om ledelse, udvikling og kultur. De efterspørger et miljø, hvor det er trygt at stille spørgsmål, hvor forventningerne er klare, og hvor de får mulighed for at udvikle deres kompetencer i takt med, at de vokser i rollen.
Samtidig betyder fleksibilitet meget, men ikke som et alternativ til ansvar. Tillid og klare aftaler gør det muligt at balancere arbejdsliv, studie og udvikling. For mange er studiejobbet først og fremmest en læringsarena, hvor de søger erfaring og faglig sparring.
”For mig at se er et selvkørende team et meget tydeligt tegn på god ledelse” sagde Mikkel Franker Olsen, 5. Semester på bacheloren i datalogi.
Budskabet blev mødt med interesse blandt de fremmødte fra IT-ledelse Vest. Konkurrencen om de unge talenter er blevet skærpet.
"De unge har mange muligheder på arbejdsmarkedet. Virksomhederne skal være mere attraktive overfor de studerende nu end før." Fortæller Rasmus Lund-Jensen fra Vestas
På trods af at virksomhederne arbejder hårdt for at være attraktive arbejdspladser, er der en krybende usikkerhed blandt de studerende. For mange IT-studerende har den voksende AI-debat rejst et ubehageligt spørgsmål: Er der overhovedet brug for os, når vi er færdiguddannede? Derfor forventede de tre datalogistuderende også at snakke med ledelsesrepræsentanterne om hvordan AI har ændret deres fremtidige jobmuligheder og opgaver. Men overraskende nok var AI slet ikke på dagsordenen. Derfor valgte Anders Bjerrum Jensen, 1. semester kandidatstuderende på datalogi, selv at rejse spørgsmålet mod slutningen af mødet.
”Som studerende bliver jeg hver dag gjort opmærksom på at kunstig intelligens har givet mig mindre jobsikkerhed. Men i dag har I slet ikke spurgt os om AI. Hvorfor ikke?”
Der var bred enighed om, at AI ændrer måden, arbejdet udføres på, men ikke behovet for kvalificerede medarbejdere. Tværtimod stiller teknologien nye krav til faglig forståelse, kritisk tænkning og evnen til at omsætte teknologi til forretningsværdi.
Rune Thor Pedersen fra Trifork fremhævede, at AI er et værktøj, der kan gøre dygtige medarbejdere endnu stærkere, men ikke erstatte de grundlæggende kompetencer:
"Du skal jo stadig igennem uddannelse. Du skal kunne løfte opgaven selv, det skulle du også før AI eksisterede. AI kan kun hjælpe dig med at forbedre dit arbejde, hvis du forstår hvad der ligger bag. Men vi har en forventning om at de studerende lærer at bruge det på en gavnlig måde”
For virksomhederne handler det derfor ikke om færre IT-medarbejdere, men om medarbejdere, der kan arbejde sammen med teknologien. Netop den pointe gjorde indtryk på Anders Bjerrum Jensen.
"Det er en lettelse at høre at virksomhederne stadig ansætter folk som mig. Jeg er mindre bekymret efter i dag."
Selvom AI fylder meget i debatten, er efterspørgslen på IT-kompetencer fortsat høj. Virksomhederne søger stadig nye talenter, men forventer samtidig, at de kan kombinere teknisk faglighed med nysgerrighed, læringsparathed og evnen til at arbejde med AI-værktøjer.
Direkte dialog gav nye perspektiver
For virksomhederne var mødet med de studerende en værdifuld mulighed for at få førstehåndsindsigt i den generation, der snart skal være med til at forme branchen.
Samtidig udfordrede de studerende flere af de stereotype forestillinger om Generation Z. De beskrev ikke sig selv som mindre engagerede eller mindre loyale, men som en generation, der forventer tydelig ledelse, løbende udvikling og en arbejdsplads, der investerer i dem.
Hos Trifork var oplevelsen positiv.
"Det er superfedt at høre dem," lød det fra Rune Thor Pedersen, som også kaldte de studerende for "rigtig gode talsmænd".
Frederik Kjærgaard Christensen, 5. semester på bacheloren i datalog, havde samme oplevelse:
"Jeg er blevet meget motiveret af at være med til mødet. Det er spændende at snakke med nogen, som potentielt kunne blive min chef om et par år, og fedt at mærke, at de er så interesserede i at skabe et godt arbejdsmiljø."
Torsdagens dialog gav virksomhederne et mere nuanceret billede af den generation, de i de kommende år skal rekruttere fra. Samtidig gik de studerende hjem med en større tro på deres muligheder på arbejdsmarkedet.
