Professor Clemens Nylandsted Klokmose: Når teknologien tilpasser sig mennesker

I tyve år har Clemens Nylandsted Klokmose arbejdet med det samme grundlæggende spørgsmål: Hvordan kan software tilpasses de mennesker der bruger den, i stedet for at mennesker skal tilpasse sig den software de bruger? I de seneste år har spørgsmålet fået en ekstra dimension: hvordan kan det gøres på måder der samtidigt mindsker vores strukturelle afhængighed af platforme fra big tech.

Teknologien har ændret sig markant i de sidste to årtier. Udviklingen er gået fra traditionelle softwareprogrammer man kørte på sin PC til software i skyen man kan bruge på tværs af sine enheder og i samarbejde med andre, til nu software med kunstig intelligens, der i stigende grad kan være med til at skabe og tilpasse digitale løsninger. Men spørgsmålet, der driver Clemens' forskning, er det samme. Som ny professor ved Institut for Datalogi vil han fortsætte arbejdet med at give mennesker større indflydelse på de digitale værktøjer, de bruger hver dag. 

"Jeg er interesseret i, hvordan man som bruger kan være med til selv at skabe den software, man bruger. Hvordan kan man tilpasse den til sine egne behov eller et fællesskabs behov? Det er egentlig den grundidé, jeg har arbejdet med i næsten tyve år." 

Fra idé til forskning 

Clemens' akademiske karriere begyndte på Aarhus Universitet. Allerede mens han var studerende, fik professor Susanne Bødker øje på hans potentiale og opfordrede ham til at blive instruktor. Senere opfordrede hun ham til at tage en ph.d. Et valg, der kom til at forme resten af hans karriere. 

Et af de afgørende øjeblikke kom under ph.d.-forløbet. Efter at Susanne satte ham til at læse en artikel af den franske Human-Computer Interaction (HCI) forsker Michel Beaudouin-Lafon rejste Clemens til Paris for at præsentere en idé for Michel. Det møde udviklede sig til et forskningssamarbejde, som nu har varet i tyve år. 

Når han ser tilbage, beskriver han sin karriere som et resultat af nysgerrighed, gode mentorer og en vilje til at gribe de muligheder, der opstod. 

"Mange af de ting, der har bragt mig til der, hvor jeg er i dag, kom af, at jeg greb de muligheder, der var." 

Selvom forskningen har udviklet sig gennem årene, er grundidéen den samme. En af de ting der har ændret sig, er, at kunstig intelligens har gjort nogle af de tidlige visioner mere realistiske. 

AI gør visionen forståelig 

Software der kan ændres hvor det bruges og mens det bruges kaldes malleable software (formbar software). Clemens demonstrerede i 2015 med Webstrates hvordan det elegant kan muliggøres med en mindre ændring i webteknologiens spilleregler. Men et er at gøre det teknisk muligt at gøre software formbar, noget andet er at gøre det tilgængeligt og muligt for folk, der ikke er uddannet indenfor datalogi. 

I dag bringer AI visionen om malleable software tættere på virkeligheden. 

"En af gaverne ved AI er, at de idéer, jeg har arbejdet med i mange år, lige pludselig virker meget mere plausible. Folk kan nu forestille sig en verden, hvor brugere faktisk selv former deres software." 

Hans forskning handler om, hvad der sker, når mennesker selv kan skabe, tilpasse og udvide digitale værktøjer, og hvordan de samtidig kan være pålidelige nok til, at vi tør stole på dem. 

Sundhedsvæsenet kan være et godt eksempel. I stedet for at alle læger arbejder med den samme faste brugergrænseflade, forestiller Clemens sig en fremtid, hvor AI og malleable software kan hjælpe med at skabe et overblik, der er tilpasset den enkelte patient. Systemet kan fremhæve de oplysninger, der er vigtigst i situationen, finde mønstre på tværs af tidligere patienter eller besvare spørgsmål om tidligere konsultationer. Samtidig skal systemet være så pålidelig, at lægen kan stole på den, når der skal træffes vigtige beslutninger. 

"Det er ikke nok, at AI kan bygge noget. Den skal også bygge det rigtige." 

For Clemens er det netop her, den store udfordring ligger. AI skal hjælpe mennesker med at udføre deres kernearbejde bedre og ikke bruges til at overflødiggøre dem. 

"Vi bliver nødt til at bidrage til, at det bliver brugt på en god måde." 

Clemens påpeger også at software der ikke er formbar forhindrer almindelige mennesker i at udvikle stærke digitale kompetencer og modvirker nysgerrigheden til at tilegne sig dem.  

“Det der med at fremme computational thinking er meget godt, men hvis det ikke kan anvendes i vores daglig computerbrug bliver det ved tænkningen” 

Brobygger mellem fagligheder 

Interessen for HCI udspringer af en fascination af både teknologi og mennesker. Med en far, der var professor i fysik, og en mor, der underviste i tysk og filosofi, voksede han op med både naturvidenskab og humaniora. Inden han valgte datalogi, overvejede han blandt andet at læse musikvidenskab eller nordisk. 

"Jeg har altid været interesseret i både den tekniske og den menneskelige side. HCI gav mig et sted, hvor jeg kunne arbejde med begge dele." 

Det tværfaglige perspektiv blev styrket gennem fem år som lektor ved Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab på Arts, inden han vendte tilbage til Institut for Datalogi. I dag bygger han bro mellem forskningsmiljøer og hjælper forskere med forskellige faglige udgangspunkter til at arbejde sammen om fælles udfordringer. Det gør han blandt andet i kraft af hans funktion som medleder af CAVI sammen med professor Kim Halskov fra Digital Design og Informationsvidenskab. 

At tænde gnisten hos andre 

Undervisning har altid været lige så vigtig som forskningen. Uanset om han introducerer studerende til HCI eller vejleder projekter, motiveres han af at hjælpe studerende til at se problemer fra nye vinkler og bevæge sig uden for deres komfortzone. Som professor håber han at kunne bruge endnu mere tid på at støtte den næste generation af forskere. 

"Hvis man ser en gnist, om det er hos en bachelorstuderende, en ph.d.-studerende eller en postdoc, så skal man sørge for at fodre den. Det er vigtigere end at forfølge sine egne forskningsidéer." 

Flere af de forskere, han har vejledt, har siden fortsat i en akademisk karriere. At se andre udvikle sig som forskere er noget af det mest givende ved arbejdet. For Clemens føles professorudnævnelsen som et naturligt næste skridt. Ud over sin egen forskning ønsker han i endnu højere grad at bidrage til instituttet og til de mennesker, der er en del af det. 

"Det føles som en naturlig bevægelse fra at fokusere meget på mine egne ting til at kigge lidt mere ud på instituttet og universitetet og engagere mig mere i helheden." 

Andet end forskning 

Når arbejdsdagen er slut, fylder familien og musikken det meste. Sammen med sin kone og deres to børn spiller han musik, når tiden tillader det, mens interessen for vinylplader og klassiske computerspil stadig er en fast del af fritiden. 

Det spørgsmål, der satte gang i hans forskning for næsten tyve år siden, driver ham stadig i dag. Teknologien har ændret sig, men ambitionen er den samme: At give mennesker større indflydelse på den teknologi, de bruger hver dag.