Aarhus Universitets segl

Hemmelighedernes vogter hyldes af Aarhus Universitet

Skrevet af Michaela Stigaard Thulesen, Faculty of Natural Sciences

I 40 år har Ivan Bjerre Damgård holdt både dine og mine oplysninger hemmelige. Han er kryptolog og manden bag flere store gennembrud inden for kunsten at kode data, så kun de rette har adgang til dem. Nu modtager han Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris for sine meritter. 

Alle, der vidste noget om kryptologi, var der. De førende forskere David Chaum, Shafi Goldwasser, Silvio Micali, Gilles Brassard og mange andre var i samme rum i Amsterdam i 1986 for at tale om- og blive klogere på kryptologi. Såkaldte firstmovers, der i løbet af de seneste ti år var dykket ned i den nye videnskab. 

Blandt dem sad en ung mand, ingen kendte og som heller ikke kendte nogen. En ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet, der var med på kurset i Holland som en del af sit studie i kodningsteori og kryptografi. Men de skulle komme til at kende ham, for i løbet af de næste årtier blev han en af verdens mest produktive og markante kryptologer: Ivan Bjerre Damgård. 

- Det var ikke min egen karriereplan – forskningsområdet var forholdsvis nyt – men min ph.d.-vejleder sendte mig til Holland for at lytte med på oplæg og undervisning i kryptografi, og så var jeg solgt. Jeg var det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og greb chancen, da den var der, for at blive klogere på en ny verden, siger Ivan Bjerre Damgård.

Ikke en solo-bedrift

Jeg møder Ivan Bjerre Damgård på en teamsforbindelse fra sommerlandet. Han sidder afslappet i sofaen i storblomstret lyserød og grøn skjorte og afventer smilende mine spørgsmål. Men han er ikke en mand, der taler som et vandfald om sine meritter. Tværtimod er han tilbageholdende med sine svar. Som om han holder på ordene, indtil jeg har sammensat mine ord til den helt rigtige kombination, som udgør koden til låsen. Og så fortæller han:

- Altså det er ikke fordi, jeg har ikke noget større behov for at booste mit ego som sådan, men det er da klart, at det er dejligt at få anerkendelse fra sit arbejdssted. Tænk, så har jeg gjort noget rigtigt. 

Ivan Bjerre Damgård er professor og kryptolog ved Institut for Datalogi. Han er internationalt anerkendt for sin forskning og har mere end 180 fagfællebedømte publikationer og 33.000 citationer i bagagen. Men hans succes er ikke en solo-bedrift, påpeger professoren.

- Nej, jeg tror, at det er sådan, at når der sker noget nyt og spændende i videnskab, så er det som regel, fordi der sidder nogle mennesker og snakker sammen om noget. Det er en kollektiv indsats. Jeg har måske udgivet en håndfuld artikler som eneforfatter, men alle andre har været et samarbejde med en masse kollegaer, studenter osv. Hvis det ikke var for dem, så ville bedrifterne jo slet ikke være så mange, siger han.

Futuristisk forskning kræver stædighed

Allerede som ph.d.-studerende skrev Ivan Bjerre Damgård – i samarbejde med David Chaum og Claude Crépeau – i 1988 en artikel om en revolutionerende løsning på datasikkerhed. Metoden, som hedder Multiparty Computation (MPC), blev taget i brug i 2008, da Aarhus Universitet og Københavns Universitet i samarbejde lavede et elektronisk auktionshus for danske landmænd. Ved hjælp af MPC kunne landmændene nu handle med hinanden gennem et sikkert system, hvor diverse bud forblev private. 

- Da synes jeg virkelig, vi fik skrevet historie på en anden og større måde end ved at publicere en artikel, siger Ivan Bjerre Damgård.

Metoden findes flere steder i samfundet i dag til at hemmeligholde informationer, så kun den rette modtager får oplysningerne. Det sker blandt andet i sundhedssektoren og transportsektoren, hvor borgeres oplysninger kan deles, men kun med de rette modtagere. Men MPC har været længe undervejs. 20 år tog det fra ideen opstod til den blev anvendt i praksis.

- Det var næsten for futuristisk, da vi kom på metoden tilbage i 80’erne. Nogle gange, hvis man har et eller andet, der på en måde er for nyt til sin tid, så kan det godt være, at folk ikke helt er med på, hvad det egentlig er, du snakker om. Vi tænkte også selv ”Det kan man jo ikke” undervejs, men vi arbejdede videre og har en vis form for stædighed, og så lykkedes det. Det er både fascinerende og inspirerende, synes jeg, siger Ivan Bjerre Damgård. 

”Musikken er mit andet liv” 

Til tider søger Ivan Bjerre Damgård væk fra forskningen og dykker ned i en anden af sine passioner: Musikken.  

- Det er mit andet liv. Det er musikken, jeg går til, når jeg ikke forsker, forklarer professoren.

Musikken kom ind i Ivan Bjerre Damgårds liv, da han var 8 år. Hans mor gav ham valget mellem at spille klaver eller violin, og den vestjyske gut greb violinen. Siden har musikken været en trofast følgesvend for professoren. I dag spiller han også guitar og mandolin, og han optræder med folk-musik med sit band og sin hustru og udgiver sin egen musik. 

- Musikken er en ting, som jeg har skullet bruge i mit liv. Hvis jeg kører fast i noget i min forskning, kan jeg spille musik. Det giver mig fornyet energi. Ligesom forskningen kan give mig energi, når jeg kører fast med musikken. Det er nødvendighed for mig. 

Og ligesom Ivan Bjerre Damgård høster anerkendelse for sin forskning i kryptologi, høster han også anerkendelse for sin musik. I 2007 modtog han en Danish Music Award Folk (Årets danske komponist) og i 2014 blev han udnævnt til Rigsspillemand. 

Verdens bedste gruppe

Ivan Bjerre Damgård afslører ikke store følelser i løbet af samtalen om hans karriere, men da han hører, hvorfor dekanen har indstillet ham til prisen, rykker det lidt i smilet. Som om han vil holde på formerne, selvom ordene, som er både nye for ham og i dén grad flatterende, vil kunne få enhver til at revne af stolthed.

- Det er da dejligt at høre. Og det er også lidt sjovt at høre om alt det der er sket igennem de 40 år, jeg har været på AU, siger han med et lille smil.

Ud over Multiparty Computation står Ivan Bjerre Damgård bag nye metoder til Public-key Encryption, Hash Functions og Oblivious RAM. I indstillingen til Rigmor og Carl Holst-Knudsen Videnskabsprisen fremgår det, at han har udgivet mere end 180 peer-reviewed artikler i internationale tidsskrifter og konferencer, og at han er nummer 2 på International Association for Cryptologic Researchs (IACR) liste over ”Most prolific authors in Cryptography" med 144 artikler publiceret i IACR-regi. Hans H-indeks var i februar 2025 82. Han har også været med til at stifte virksomhederne Cryptomathic, Partisia og Sepior, står der i indstillingen.

Og så har han stiftet en forskningsgruppe, The Section on Cryptography and Cyber Security, med omkring 27 ansatte. Ifølge csrankings.org er forskergruppen blandt verdens førende målt på bidrag til forskningspublikationer i de mest anerkendte internationale publiceringskanaler over de seneste 30 år. Ivan Bjerre Damgård er ikke i tvivl: Gruppen er hans absolutte største bedrift.

- Den er meget speciel, det vil alle folk i området fortælle dig. Vi har en samarbejdskultur, som er ret unik. Folk er ikke konkurrenter, men samarbejder på kryds og på tværs, og det fremmer produktiviteten. Vi har fremragende folk i gruppen, og det har vi, fordi det lykkes for os at skabe den rigtige kultur. Det er en god gruppe, som folk fra hele verden gider være med i. Og det er jeg sgu stolt af.

Ivan Bjerre Damgård modtager Rigmor og Carl Holst-Knudsen Videnskabspris til årsfesten på Aarhus Universitet d. 11. september 2026.
Læs mere om Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris.