Aarhus Universitets segl

IT-Camp for piger

Glæd dig til tre dage på Aarhus Universitet med masser af teknologi, design og inspiration. Smag på de to uddannelser Datalogi og IT Produktudvikling og prøv kræfter med dine interesser.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

onsdag 15. oktober 2025, kl. 10:00 - fredag 17. oktober 2025, kl. 16:00

Pris

Gratis DKK

Forplejning og fysisk aktivitet

Der vil blive sørget for mad og drikke under hele campen. Er du vegetar eller har andre særlige ønsker til kosten noteres dette i ansøgningen. Desuden gør vi opmærksom på, at vi skal gå en del mellem de forskellige arrangementer.

Gratis indkvartering

Vi har planlagt tre lange, men rigtig spændende dage i Aarhus, og har derfor sørget for indkvartering i byen. Du skal altså ikke tænke på at finde et sted at sove eller bruge lang tid på transport.

Kom som du er

Det kræver ingen særlige kompetencer at deltage i campen. Det eneste det kræver er, at du har lyst til at prøve kræfter med forskellige teknologier og det andet, som campen byder på.