DATA 4.0 NETWORK EVENT
Data 4.0 er tilbage, og denne gang får vi besøg af Niklas Knoth fra Klimatorium, Lemvig og Dan Andersen, Alexander Storm og Søren Egedorf fra Fjernvarme Fyn.
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
Finlandsgade 20, 8200 Aarhus N
Arrangør
Klimatorium skaber projekter, der styrker den grønne omstilling og løser nuværende klimaudfordringer i samfundet – især indenfor kystnære klimaudfordringer, grøn energi, cirkulær økonomi samt vand og miljø. Niklas vil fortælle om et af Klimatoriums vandprojekter og de tilhørende udfordringer med indsamling af og anvendelsen af relevante data – og ikke mindst den evindelige udfordring med at blive enige om hvordan data skal struktureres og opbevares for at relevante aktører kan opnå det fornødne overblik.
Herefter skal vi høre fra Fjernvarme Fyn som vil sætte os ind i kompleksiteten i nutidens energimarkeder. Store udsving på markederne kombineret med nye udviklinger inden for batteri-, sol- og vindteknologier medfører et stadig mere volatilt elmarked. Derfor er det ikke længere en simpel opgave at følge markedernes udvikling og sikre korrekt optimering. Samtidig er der også vigtigt at have fokus på anlægsvedligeholdelse i en fortsat kompleks portefølje. Her er stokastiske prognoser og machine learning-kedelmodeller to helt centrale værktøjer, som Fjernvarme Fyn anvender i den daglige drift.
PROGRAM
16:00: DØRENE ÅBNER
16:15: VELKOMMEN, ORBIT LAB
16:20: UDFORDRINGER MED DATA I VAND, KLIMATORIUM, V. NIKLAS KNOTH
17:05: PAUSE
17:15: TITEL TBA, FJERNVARME FYN, V. DAN ANDERSEN, ALEXANDER STORM OG SØREN EGEDORF
18:30: SANDWICH OG NETWORKING
19:00: TAK FOR I DAG