Aarhus Universitets segl

UDANNELSE PÅ INSTITUT FOR DATALOGI

Mennesker, innovation, design og programmering

Institut for Datalogi på Aarhus Universitet fokuserer på en bred vifte af områder indenfor datalogi og IT-Produktudvikling, og tilbyder en uddannelse både til de studerende der har en teknisk interesse og de studerende der interesserer sig for design, user interfaces, m.m. 

Instituttet har omkring 700 studerende fordelt mellem to bachelor-uddannelser, to kandidat-uddannelser, en ph.d.-uddannelse samt efter- og videreuddannelse.

Ph.d.-studerende Michael Nielsen forklarer hvordan matematik og datalogi danner grundlag for hvordan vi sikrer os selv i den digitale fremtid.

Studievejlederen forklarer forskellen på de to uddannelser, Datalogi og IT-Produktudvikling.

Læs Datalogi

Datalogi handler om at løse komplekse problemer og udvikle fremtidens software og IT-systemer. 

På Institut for Datalogi på Aarhus Universitet, kan du læse Datalogi på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau.

Læs mere omkring datalogi-uddannelserne:

Ph.d. i Datalogi

Alle ph.d.-studerende på Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet er tilknyttet the Graduate School of Science and Technology (GSST). GSST rekrutterer såvel danske som udenlandske studerende af høj international standard. Der kan søges om optag på Ph.d. uddannelsen fire gange årligt - 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november. Læs mere om ph.d.-uddannelsen i datalogi (på engelsk). 

Læs IT-Produktudvikling

Uddannelsen i IT-Produktudvikling kombinerer det datalogiske fundament med færdigheder inden for produktdesign og forretningsforståelse.

På Institut for Datalogi på Aarhus Universitet, kan du læse IT-Produktudvikling på bachelor- og kandidatniveau.

Efter- og videreuddannelse

Institut for Datalogi udbyder såvel en master- som en diplomuddannelse i Softwarekonstruktion. Fagpakkerne inden for softwarekonstruktion tilbyder dig ny teoretisk og praktisk viden samt kendskab til nye metoder, teknikker og værktøjer, som ruster dig ikke bare til de aktuelle, men også fremtidige opgaver.

Læs mere om efter- og videreuddanelse

    Faktaboks

  • 383 bachelorstuderende på Datalogi
  • 136 kandidat-studerende på Datalogi
  • 41 PhD-studerende
  • 707

    studerende

  • 103 bachelorstuderende på IT-Produktudvikling
  • 44 kandidatstuderende på IT-Produktudvikling

  • Opdateret oktober 2019