Aarhus Universitets segl

Tillykke til Eliteforsker Anders Møller

Stort tillykke til professor Anders Møller som i dag bliver hædret af Undervisnings- og forskningsministeren som en af fem nye eliteforskere. Anders Møller er den tredje datalog som modtager denne flotte titel, og bliver hædret for sit arbejde inden for teoretisk datalogi med fokus på programmeringssprog og programanalyse.

Når undervisnings- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i dag uddeler eliteforsk-priserne for at hædre danske topforskere bliver en af modtagerne Professor Anders Møller.

Anders bliver anerkendt for og hædret med EliteForsk prisen for sit arbejde inden for teoretisk datalogi med fokus på programmeringssprog og programanalyse. Han har bidraget med banebrydende forskning inden for automatiseret programanalyse, specielt med anvendelse i Java-script programmer. Hans metoder gør det muligt at analysere og finde fejl i programmerne, inden de tages i brug i f.eks. web-applikationer. Anders Møller har ved brug af meget abstrakt matematik skabt grundlaget for den såkaldte ”string analysis”, der er et programanalyseværktøj. Værktøjet bruges i dag både forskningsmæssigt og kommercielt i f.eks. mobil-software. 

Anders Møller bliver den tredje datalog som modtager EliteForsk prisen. De to dataloger som tidligere er hædret med prisen er Lars Arge (2010) og Lars Birkedal (2015). Instituttet kan derfor med stolthed sige, at vi huser alle danske eliteforskere inden for datalogi.

TILLYKKE til Anders!

 

I forbindelse med udnævnelsen som Eliteforsker har undervisnings- og forskningsministeriet udarbejdet en portrætartikel om Ander Møller som kan læses herunder.

Hver dag går Anders Møller på arbejde og forsøger at gøre det umulige. Og det er heldigt for alle os andre. Han er nemlig en af verdens dygtigste inden for sit felt, og hans arbejde kan være med til forhindre fejl i computerprogrammer i vores webbrowsere og mobiltelefoner.

Forestil dig et værktøj, som kan kigge computerprogrammører over skulderen, mens de arbejder, og løbende opdage fejl. Det er, hvad professor i datalogi ved Aarhus Universitet Anders Møller håber, hans forskning kan bidrage til at udvikle. Hans faglige arbejdsredskaber er blandt andet meterlange ligninger og matematiske formler, som tavlen på hans kontor er fuld af.

Problemet er bare, at den berømte, britiske matematiker Alan Turing allerede i 1936 med et simpelt og elegant matematisk bevis gjorde det soleklart, at det er uladsiggørligt at lave et computerprogram, som kan kigge på et andet computerprogram og finde ud af, om det opfører sig, som det skal. “Så på en måde er det umuligt, det, jeg prøver at gøre,” siger Anders Møller og smiler.

Kringler sig uden om det uladsiggørlige
Det afskrækker ham dog ikke. Han er nemlig udstyret med en viljestyrke og vedholdenhed, som er de færreste forundt, og han er i stand til at arbejde på at løse det samme problem i årevis uden at overveje at kaste håndklædet i ringen. Og så findes der faktisk også en slags smutvej, som hjælper ham til på en måde alligevel at gøre det umulige.

Ved at lave abstrakte modeller over programmerne kan han ræsonnere sig frem til – ikke præcis, hvordan programmerne opfører sig – men hvordan de lidt mere abstrakt opfører sig.

Og det er ret heldigt for alle os andre og for hele samfundet. De fleste alvorlige sikkerhedsbrister og læk af fortrolig data sker nemlig, fordi hackere er i stand til at finde en lillebitte, banal programmeringsfejl. Men også mindre kritiske fejl skaber ofte problemer for it-brugere i det daglige. “Fejl i webbaseret software og apps til mobiltelefoner rammer millioner af brugere dagligt, og det har programanalyse potentialet til at afhjælpe,” forklarer Anders Møller.

Håber at gøre programmører mere effektive
Samtidig kan programanalyse-værktøjerne afhjælpe en masse spildtid ved at gøre programmørerne mere effektive til deres arbejde. “Programmører bruger i dag en meget stor del af deres arbejdstid på at afprøve, om deres programmer virker efter hensigten. Ved hjælp af nye algoritmer til automatiseret programanalyse kan vi få computeren til at hjælpe programmøren med at undgå fejl,” siger Anders Møller.

 På samme måde kan programanalyse-værktøjerne gøre en forskel for alle de mennesker, der hver dag er dybt afhængige af forskellige former for software for at kunne udføre deres arbejde:

“Det er måske ikke verdens undergang, hvis du skal genstarte din webbrowser eller din mobiltelefon, når den crasher, men globalt set har den slags programmeringsfejl store, samfundsmæssige omkostninger.”

Samarbejder med Google og Oracle
Anders Møller er så god til at gøre det umulige, at han er blandt verdens mest anerkendte eksperter i programanalyse, og sammen med sit forskningshold har han indgået samarbejder med internationale techgiganter som blandt andet Google og Oracle.

“Jeg kender ikke til mange andre ph.d.-uddannelser, hvor ph.d.-studerende dagen efter, de er færdige, har et job i industrien, hvor de laver præcis det, som deres ph.d. handlede om,” siger Anders Møller.

For professoren er noget af det allerbedste netop samarbejdet med de ph.d.-studerende: “Det er nok den allermest spændende del af jobbet, når vi diskuterer ved tavlen eller sidder foran computeren med faglige problemstillinger og sammen finder nye løsninger, som ingen har set før,” siger han.  

Programmering har fascineret siden barndommen
Interessen for programmering fik Anders Møller allerede i starten af 1980’erne, da hans far kom hjem med en ZX81-computer. Men det var på datalogistudiet på Aarhus Universitet, at fascinationen af programmer, der analyserer programmer, opstod. “Det tiltalte mig virkelig at komme på universitet, for der var jo ligesindede over det hele. Det var den helt rigtige hylde,” siger han: ”Under ph.d.-studiet fik jeg mulighed for at fordybe mig i både webprogrammering og matematisk teori for programanalyse, hvilket danner grundlaget for min forskning i dag.”

Den verden af muligheder, der ligger i programmering, har altid fascineret Anders Møller. Og den dag i dag synes han stadig, at programmering og programanalyse er så spændende, at han ikke betragter det som arbejde, når han i weekenden læser forskningsartikler i sommerhuset på Helgenæs eller om aftenen sætter sig for at afprøve en ny programmeringside. Døtrene på 15 og 17 år har dog ikke arvet interessen, og vil hellere snakke om heste og gymnasieliv.