Aarhus Universitets segl

Alumni interview: Q&A med Bjarne Stroustrup, Managing Director for Morgan Stanley in New York

Alumni-interview: Q & A med Bjarne Stroustrup, administrerende direktør for Morgan Stanley i New York

I 1975 blev Bjarne cand.scient fra Institut for Matematik ved Aarhus Universitet, da det nuværende Institut for Datalogi var en del af afdelingen. 

 Bjarne Stroustrup er opfinder af det verdensberømte C ++ programmeringssprog og forfatter til bøgerne "Programmering: Principper og Praksis ved hjælp af C ++" og "C ++ Programmeringssprog". Han har været forsker ved AT & T Bell Labs i Californien og på Texas A & M University. I dag er han administrerende direktør for Morgan Stanleys Teknologi Division i New York, og en gæsteprofessor ved Columbia University. Bjarne Stroustrup blev cand.scienti 1975 i matematik og datalogi fra Matematisk Institut ved Aarhus Universitet. I 1979 fik han sin ph.d.-grad fra Cambridge University i England.

Hvorfor valgte du at studere datalogi på Aarhus Universitet?

Det var mere eller mindre tilfældigt, at jeg begyndte at studere datalogi. Jeg ville faktisk studere matematik, fordi det var et teknisk og praktisk fag. Så jeg valgte matematik med datalogi og forventede at være en slags anvendt matematik. Jeg var ikke opmærksom på computerdelen, men det viste sig at være en god beslutning for mig. Både fordi jeg ikke var helt matematikeren, som jeg troede, jeg var, men også fordi jeg fandt maskine arkitektur, operativsystemer og programmeringssprog meget mere spændende end "funktionel analyse".

Hvornår valgte du at specialisere dig i programmeringssprog?

Det var ikke mit mål fra begyndelsen - først var jeg nysgerrig. Kan du udvikle et sæt instruktioner til støtte for bedre computersystemer? Jeg var nok mere interesseret i hardware og mikroprogrammering end de fleste af mine medstuderende. Min nysgerrighed styrede mig mod min ph.d.-afhandling, der fokuserede på, hvordan man yder hardware support og kommunikation i distribuerede systemer. Senere, da jeg arbejdede på Bell Labs, ændrede jeg retningen til at skabe support ved hjælp af software. Det var for ufleksibelt og langsomt at opbygge støtte til abstraktioner i hardware. C ++ afspejler nødvendigheden af ​​at have et programmeringssprog, der samtidig understøtter flere niveauer i et computersystem. I 1979 var det nyt - og i dag er det stadig ikke normen udenfor C ++.

Hvordan har du brugt din uddannelse og de kompetencer, du har opnået fra dine datalogistudier på AU?

Bredden i min uddannelse har været en vigtig faktor - at jeg har lært så mange forskellige ting. Efter Aarhus begyndte jeg at arbejde dybt med hardwaresystemer; fortsatte med at udvikle operativsystemer og endte med at lave programmeringssprog. Jeg kan huske at have lært nogetm eget mærkelig matematik i min studietid - den slags viden, jeg aldrig forventede at bruge i min karriere. Men da jeg begyndte at arbejde på C ++, viste det sig at algebra kom til nytte med hensyn til at analysere programmeringssproget. Pointen er, at jeg ikke ville være, hvor jeg er i dag, hvis jeg ikke havde lært om maskinarkitektur, programmeringssprog, kompilatorer, datastrukturer og så videre. Jeg var ikke så begejstret for alt, hvad jeg lærte under mine studier, men jeg fik en temmelig god og grundlæggende viden om mange grundlæggende ting. Dette er hovedårsagen til, at jeg har været i stand til at arbejde på mange forskellige områder i løbet af min karriere.

Hvad er dit bedste råd til en datalogistuderende?

Vær nysgerrig - tag den grundlæggende viden i dine studier. Selvom det ikke synes at være relevant for dig nu. Du kan finde dig selv i en potentiel og spændende situation, hvor du skal sætte de ting du lærte i brug. I USA er folk meget målrettet fra en tidlig alder. De ved præcis, hvilke slags uddannelser, job og kurser de skal tage for at nå deres mål. Dette er ikke nødvendigvis en negativt men min erfaring er, at karriereveje kan udvikle sig og tage dig i uforudsete retninger. Hvis du ikke forbliver nysgerrig, kan du overse mulighederne på din vej. Du ved ikke, hvad du laver ti år fra nu, men du kan forbedre din værktøjskasse ved at lære de grundlæggende begreber og teknikker inden for f.eks. Maskinarkitektur, algoritmer, datastrukturer og operativsystemer. Og matematik. Det er også vigtigt at udvikle "bløde færdigheder" - at lære at forstå andres problemer og at kunne sætte dig selv i deres plads. Jeg havde et studiejob, hvor jeg løste programmeringsopgaver for små virksomheder i Århus - alle former for virksomheder fra stenmurer og tømrere til banker, der byggede systemer, der kunne håndtere realkreditlån. Programmeringsopgaverne finansierede mine studier og lærte mig, hvordan man kunne tale med kunderne. At lytte og forstå. Jeg lærte at tage ansvar for mine programmeringsopgaver, fordi kundens levebrød var afhængigt af, at jeg udførte et solidt arbejde.

Hvad var din bedste beslutning nogensinde?

 

At jeg tillod mig at være nysgerrig og tage chancer. Jeg vidste ikke, hvad en ph.d. var, men jeg troede, det var en god ide at prøve det, og se om jeg kunne klare det. Jeg var interesseret i at fordybe mig i et fagområde. Senere var det min ph.d.-grad, der åbnede dørene for mig til Bell Labs, hvilket var det mest fantastiske sted at være. Hvis du ønskede at engagere dig i praktisk datalogi og systembygning. Jeg lærte så meget, mens jeg var der. Jeg var heldig - men du kan kun få succes ved at være opmærksom på dine muligheder og komme forberedt med en god uddannelse og lidt selvtillid.