Aarhus Universitets segl

Institut for Datalogi satser på studiemiljø

En ny studiecafe og en ny mentorordning skal være med til at mindske frafald på Institut for Datalogi og gøre studiemiljøet for instituttets 700 studerende endnu bedre.

Øget optag, mindre frafald og en langt mere mangfoldig studenterpopulation end i dag med flere kvinder og internationale studerende. Sådan kan man opsummere de fremtidige målsætninger på studieområdet på Institut for Datalogi i den digitaliseringsstrategi som Aarhus Universitet vedtog i juni 2017. En af de måder hvorpå instituttets godt 700 studerende konkret vil kunne mærke satsningen i hverdagen er ved et øget fokus på studiemiljø:

- Digitaliseringssatsningen betyder, at vi skal være i stand til håndtere mange flere forskellige typer af studerende og sikre at studiemiljøet som helhed understøtter læring og fordybelse for alle. Grundlæggende ønsker vi, at alle vores studerende føler sig som en del af fagligt fællesskab, når de træder ind af dørene med kontaktflader mellem årgangene og til forskningsmiljøerne, siger Andreas Birch Olsen, der er ansat som ny studiemiljøkoordinator på Institut for Datalogi i efteråret 2017.

Han peger på, at et godt studiemiljø hvor studerende kan tilegne sige gode studievaner og studieteknik er en af de vigtigste forudsætninger til at sikre de studerendes trivsel - og dermed er et indsatsområde som potentielt kan mindske frafaldet.

- Et godt studiemiljø er forudsætningen for at studerende kan dygtiggøre sig og få den faglige sparring og ballast, der er så vigtig for at de kan fordybe sig i studierne. Samtidig er satsningen Institut for Datalogis måde at bidrage til at IT-byen Katrinebjerg er et af de bedste IT-studiemiljøer i Danmark, supplerer Søren Poulsen, der er koordinator for bachelor- og kandidatuddannelsen i IT-Produktudvikling

 

Venstre: Den nye studie cafe på Institut for Datalogi Right: Andreas Birch Olsen, ny studiemiljøkoordinator på Institut for Datalogi.

New study cafe is a meeting point

Flere initiativer til sikring af bedre studiemiljø er allerede i gang. Blandt andet er der åbnet en ny studiecafé i Bush-bygningen ud mod Åbogade. Studiecafeen skal fungere som et fælles mødested for nye studerende og gøre det muligt for 1. årsstuderende at lære hinanden at kende på tværs af hold og uddannelsesretninger.

- I studiecaféen vil vi sikre at de studerende kan få hjælp til de udfordringer som de på et eller andet tidspunkt vil opleve på deres studier. Caféen er allerede blevet et naturligt arbejdssted for mange 1. og 2. årsstuderende, men dens succes har også skabt pladsmangel. Derfor undersøger vi mulighederne for en udvidelse af studiecaféen, som både skaber mulighed for flere studieaktiviteter samtidig med at det samlede miljø omkring caféen bevares, siger Andreas Birch Olsen.

 Herudover er der fokus at udvikle lab-faciliteterne omkring Chomsky og Stibitz. Det sker for at skabe et bedre rum for gruppe- og projektarbejde, så studiemiljøet i højere grad understøtter de læringsformer som de studerende møder på kurser og i undervisningen.

 

Mentor program

Et andet indsatsområde er opstart af en mentorordning i efteråret 2017, hvor 16 ældre studerende indgår i en sparringsrelation med nye førsteårsstuderende. Som mentorer er de med til hjælpe nye studerende godt i gang på studiet ved at have løbende forventningsafstemning omkring, hvad det vil sige at tage en videregående uddannelse på universitetet. Men også ved at introducere nye studerende til studieteknik, læsegrupper og gode studievaner:

- For at styrke det psykiske studiemiljø har vi haft fokus på at sikre, at alle studerende ved, hvor de kan opsøge hjælpe og sparing under deres uddannelse. Mentorerne supplerer tutorernes, instruktorernes og studievejledningens indsats med at sikre en god studiestart, fordi de kan øse ud af deres egne erfaringer, siger Andreas Birch Olsen.