Aarhus Universitets segl

DM i programmering 2026

Bliv den næste Danmarksmester i programmering. Saml dit hold og deltag den 3. oktober, når Netcompany i samarbejde med Jobindex igen i år inviterer til DM i programmering.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Lørdag 3. oktober 2026,  kl. 10:00 - 19:00

Sted

Benjamin-bygningen (bygning 5344) Åbogade 34, 8200 Aarhus N

DM i programmering er en kodningskonkurrence, hvor du og dit hold får mulighed for at teste jeres kodeevner og konkurrere mod andre studerende i både København og Aarhus. Så hvis du er klar til at løse udfordrende og sjove kodeopgaver, så har du chancen nu!

Vi glæder os til at byde dig velkommen på IT-Universitetet i København og Aarhus Universitet, hvor konkurrencen afholdes.
Er du universitetsstuderende på andre universiteter, så skal du tilmelde dig den lokation, der er nærmest din uddannelsesinstitution. Er du eksempelvis studerende på Aalborg Universitet og ønsker at deltage, skal du tilmelde dig konkurrencen på Aarhus Universitet, og er du eksempelvis studerende på DTU eller Københavns Universitet, så skal du tilmelde dig konkurrencen på IT Universitetet i København. Studerende fra alle universiteter er velkomne.

Tidligere eller ikke-studerende er også velkomne til at tilmelde sig arrangementet. Vær OBS på, at man som ikke-studerende ikke opfylder kravene som ICPC-eligible, og derfor ikke kan gå videre i eller vinde den officielle konkurrence. Læs mere nedenfor.

Vi åbner dørene kl. 10:00, og konkurrencen sættes i gang kl. 11:00. Under hele konkurrencen sørger vi for forplejning, og efter konkurrencen byder vi på pizza, øl og sodavand.

Bemærk, at dit hold skal være fysisk til stede på den tilmeldte lokation for at kunne deltage i konkurrencen.

Læs mere om DM i programmering via eventlinket