Lyt til lyden af radioaktive partikler, poppende popcorn, fyrværkeri eller stregkodelæser bip i et supermarked:

Radioaktive partikler.

Poppende popcorn.

Fyrværkeri.

Stegkodelæser bip.

I alle fire lydeksempler høres en sekvens af korte lyde, f.eks. klik ved registrering af radioaktive partikler eller pop, når popcorn popper. Tiderne imellem de korte lyde er for alle fire eksempler ikke lige lange. F.eks. høres der flere pop næsten samtidigt og så kan der være langt tid til næste pop.

Lyttes der længe nok til de radioaktive partikler, fornemmes en vis ensartethed i lydmønstret, f.eks. at der er flest korte tider imellem lydene og få lange tider.

Det undersøges her på siderne om den fornemmelse holder.

Det beskrives, hvor tit radioaktive partikler registreres og hvordan tiderne imellem radioaktive partikler, altså imellem klik, varierer.

Endelig vises det, hvordan en kontinuerte sandsynlighedsfordeling, kaldet eksponentialfordelingen, kan benyttes til at beskrive variationerne i tiderne.