Aarhus University Seal

Besøg os med en klasse, kom selv på besøg, eller deltag i arrangementer henvendt studerende og personer på sabbatår

Hos Institut for Datalogi tilbyder vi en række oplæg, øvelser/workshops for både gymnasiale uddannelsesklasser, grupper af elever og for enkeltstuderende samt sabbatister.
Vi arrangerer, deltager i og/eller bidrager til de forskellige tilbud som nævnes på denne side, og derudover har vi faste og afprøvede forløb med hvilke vi kan opbygge et fagligt program der passer til netop dine/jeres interesser og planer ved et besøg hos os.

Virtuel rundvisning på Institut for Datalogi, Aarhus Universitet, hvor vi har uddannelserne IT-Produktudvikling og Datalogi (undertekstning er tilgængelig på både dansk og engelsk)

SRP- og SOP-opgaver

Få vejledning til dit studieretningsprojekt, studieområdeprojekt, eller andre større skriftlige opgaver.

En vejledning kan bestå i forskellige ting; lige fra at få hjælp til at vælge et bestemt emne og en liste over relevant litteratur, til at komme på besøg på instituttet og benytte noget af det avancerede udstyr og de tekniske og teknologiske faciliteter som vi har til rådighed.

Læs mere om at skrive studieretnings- eller studieområdeprojekt sammen med os, og se hvilke emner og forløb vi kan hjælpe med vejledning i.