Alumni interview: Q&A med Bjarne Stroustrup, Managing Director for Morgan Stanley i New York

Cand. scient i 1975 på Matematisk Institut på Aarhus Universitet (det daværende Institut for Datalogi på Aarhus Universitet).

 

Bjarne Stroustrup er manden bag det verdensomspændende programmeringssprog C++ og forfatter til bøgerneProgramming: Principles and Practice Using C++” og ”The C++ Programming Language”. Han har tidligere forsket ved AT&T Bell Labs i Californien og Texas A&M University. I dag er han Managing Director i Morgan Stanleys Technology Division i New York og gæsteprofessor ved Columbia University.  Bjarne Stroustrup har en kandidatgrad i Matematik og Datalogi (1975) fra Matematisk Institut på Aarhus Universitet. I 1979 tog han en ph.d. i Datalogi ved Cambridge University i England.

Hvorfor valgte du i sin tid at læse datalogi på Aarhus Universitet?

Det var faktisk et tilfælde, at det blev datalogi. Oprindeligt havde jeg bestemt mig for at læse matematik – jeg ville læse noget, der var teknisk og praktisk. Så jeg valgte Matematik med Datalogi. Jeg troede, at det var en slags anvendt matematik og bemærkede ikke, at det handlede om computere. Men det viste sig at være en god beslutning: Dels var jeg nok ikke så god en matematiker, som jeg troede, jeg var - dels fandt jeg maskinarkitektur, operativsystemer og programmeringssprog meget mere spændende end ”functional analysis”.

Hvornår fik du øjnene op for, at specialisere dig inden for programmeringssprog?

Det var ikke en målsætning, jeg havde fra starten - først og fremmest var jeg nysgerrig: Hvordan kunne man lave et instruktionssæt til understøttelse af bedre computersystemer? Jeg var nok mere interesseret i hardware og mikroprogrammering end de fleste på min årgang. Min nysgerrighed udmundede senere i den ph.d.-grad, der netop omhandler, hvordan man yder hardwaresupport og kommunikation i distribuerede systemer. Senere, ved Bell Labs, ændrede jeg retning til at give støtte gennem software. Det var for langsomt og ufleksibelt at bygge støtte for abstraktioner ind i hardware. C++ afspejler nødvendigheden af, at have et programmeringssprog, der kan støtte flere niveauer i et computersystem til hinanden – samtidig. Det var nyt i 1979 – og stadig ikke almindeligt udenfor C++ i dag.

Hvordan har du gjort brug af din uddannelse og kompetencer fra AU Datalogi?

Det der har været mest betydningsfuldt, har været bredden i uddannelsen – at jeg har lært så mange forskellige ting. Efter Aarhus, startede jeg med at dykke ned i hardwaresystemer, gik over til at udvikle distribuerede operativsystemer for så at ende med at lave programmeringssprog. Jeg husker, at vi havde noget meget mærkværdig matematik på studiet. Det var ikke viden, som jeg nogensinde regnede med, jeg skulle få brug for i min karriere. Men da jeg kom i gang med C++, viste det sig, at algebra var virkelig nyttigt, når det kom til analyse af programmeringssprog.

Pointen er, at jeg aldrig var kommet dertil, hvor jeg er i dag, hvis jeg ikke havde haft undervisning inden for maskinarkitektur, operativsystemer, programmeringssprog, compilers, datastrukturer og mere. Jeg var ikke lige begejstret for det hele i min studietid, men jeg havde et godt kendskab til mange forskellige fundamentale ting. Dét er hovedårsagen til, at jeg kunnet klare de mange forskellige områder, min karriere har ført mig til.

Hvad er dit bedste råd til datalogi-studerende?

Vær nysgerrig –  sug til dig af alt det fundamentale på studiet. Også selvom det ikke virker relevant for dig lige nu. Pludselig havner du i en situation, hvor du skal bruge det, du har lært, fordi der viser sig en spændende åbning.

I USA er folk meget målrettede fra en tidlig alder: De ved lige præcis, hvilke uddannelser, jobs og kurser de skal have for at nå et bestemt punkt i en karriereplan. Det er ikke nødvendigvis negativt, men min erfaring er, at karriereveje har det med at udvikle sig i retninger, man ikke havde forestillet sig. Og hvis du ikke er nysgerrig, glemmer du at have øje for de muligheder, der viser sig. Du ved ikke, hvad du laver om 10 år – men du kan forberede din værktøjskasse og lære de grundlæggende begreber og teknikker inden for eksempel maskinarkitektur, algoritmer, datastrukturer og operativsystemer. Og matematik.

Det er også vigtigt at besidde ”soft skills” – at være i stand til at forstå andre menneskers problemer og sætte sig ind i deres situation. Mit studiejob var at løse programmeringsopgaver for små virksomheder i Aarhus - jeg hjalp alt fra stenhuggerier og tømmervirksomheder til banker der skulle bygge systemer til håndtering af realkreditlån. Programmeringstjanserne gav mig råd til at studere og indsigt i, hvordan man taler med kunder. At lytte og forstå. Jeg lærte, at det var vigtigt at tage ansvar for det, man programmerede. Fordi andre folks levebrød afhang af, at du havde lavet et solidt stykke arbejde.

Hvad er din bedste beslutning nogensinde?

At jeg har tilladt mig selv at være nysgerrig og tage nogle chancer. Jeg vidste ikke, hvad en ph.d. var, men jeg tænkte, at det nok var en god ide at prøve, om jeg kunne klare det. Det interesserede mig at dykke ned i et fagområde. Senere var det min ph.d.-grad, der tillod mig at komme til Bell Labs i New Jersey, som var det mest fantastiske sted i verden for praktisk datalogi og systembygning. Der lærte jeg endnu mere. Jeg var heldig – men man kan kun udnytte held, hvis man kan se det når det kommer, er forberedt med en god uddannelse og har lidt selvsikkerhed.