Robot minigolf er en robotsportsgren inspireret af minigolf. I Robot minigolf skal en fjernstyret robot
skubbe en "puk" - en halv minigolf bold - i hul på en eller flere minigolf lignende baner.
Robotten er en micro:Maqueen (se
Kom godt i gang med micro:Maqueen). For at kunne skubbe og fastholde minigolf bolden er
micro:Maqueen udvidet med to LEGO elementer efter en konstruktion som i
Robot-Bob.
Afstanden imellem spidserne af de to LEGO elementer i den passive "gribe-gaffel" skal være mindst 5 cm.
Robotten skal fjernstyres af en micro:bit. Forskellige former for fjernstyring med micro:bit kan ses i
Design af robotspil, afsnittet Design af fjernbetjening.
Der bliver mulighed for, at deltagerne kan øve sig med micro:bit fjernstyrede micro:Maqueen robotter
på Robot minigolf
baner inden selve konkurrencekørslen. Holdene kan selv medbringe robotter og fjernstyrings micro:bit,
men kan også låne udstyr: en micro:Maqueen
og en Kitronik Game controler, med
disse to programmer: GAMEControlledKloBotToHastigheder og
GAMEControllerToEkstraKnapper
Det er tillads at ændre i programmerne på
medbragte micro:bit.
Konkurrencebanen eller banerne er først kendt på konkurrrencedagen.
Det er dog kendt at to af baneelementerne ser ud som vist til venstre.
Filerne kan eventuelt bruges til at lave øvebaner.
Konkurrencebane, regler og pointgivning
I Robot minigolf skal micro:Maqueen fjernstyres igennem en bane fra START til MÅL,
mens robotten skubber minigolf bolden
med hele vejen.
Hver bane består af 3 sektioner, som vist på billedet.
Hver banen indeholder forhindringer i form af huller i banen.
Hvis en bold forsvinder igennem et hul og ender på gulvet, kan en ny bold anbringes i robottens
gribe-arm og robotten må køre videre.
Hvis robotten er forhindret i at køre videre eller ikke kan
skubbe bolden med, kan robot og bold manuelt anbringes, så robot og bold kan køre videre.
Banen er gennemført, når robotten er kommet igennem alle 3 sektioner og har bragt bolden i hul i målområdet.
Hvert hold har 3 minutter til at gennemføre en bane.
For hvert hold som gennemfører de 3 sektioner og som får bolden i hul i målområdet noteres en køretid.
Køretiden måles fra START til bolden er i hul i målområdet.
Når alle holdene er færdige med kørslerne på minigolf banerne, får holdene tildelt point ud fra holdenes køretider.
Først bestemmes den bedste køretid blandt holdenes køretider. Dernæst tildeles holdene point ud fra formlen:
holdets point = bedste køretid*100/holdets køretid.
I konkurrencen kan der altså højst opnås 100 point.