Gulv robot bob er et robotspil inspireret af bob. I Gulv robot bob skal 4 fjernstyrede robotter styret af 4 deltagere på 2 hold
skubbe plastikkapsler i 3 forskellige størrelser i et af 4 såkaldte "huller", som er 4 firkantede 30 cm x 30 cm områder afgrænset med malertape på en 250 cm x 250 cm bane på gulvet.
Robotterne er micro:Maqueen robotter (se
Kom godt i gang med micro:Maqueen). For at kunne skubbe og fastholde plastikkapslerne er
micro:Maqueen udvidet med to LEGO elementer efter en konstruktion som i
Robot-Bob.
Afstanden imellem spidserne af de to LEGO elementer i den passive "gribe-gaffel" skal være 5 cm.
Hver af de 4 robotter skal fjernstyres af 4 forskellige micro:bit.
Der bliver mulighed for, at deltagerne kan øve sig med micro:bit fjernstyrede micro:Maqueen robotter
på Gulv robot bob
baner inden selve konkurrencekørslen. Holdene kan selv medbringe robotter og fjernstyrings micro:bit, men kan også låne udstyr.
Konkurrence, regler og pointgivning
Et spil Gulv robot bob starter som vist på illustrationen øverst. De 4 robotter er placeret i hvert sit hjørne, som vist, og alle kapsler er placeret midt på banen i et kvadrat. Spillet starter på 3, 2, 1, NU.
De 2 spillere på hold 1 skal skubbe kapsler ind i de to huller til venstre på illustrationen, de 2 spillere på hold 2, skal skubbe kapsler ind i de 2 huller til højre på illustrationen. Spillet er slut, når alle kapsler befinder sig i de 4 huller.
Undervejs i spillet må alle kapsler udenfor de 4 huller skubbes af robotterne. Kapslerne i de 2 huller til venstre, må kun skubbes af hold 1, kapslerne i de 2 huller til højre, må kun skubbes af hold 2.
Spillet er slut, når alle kapsler befinder sig i de 4 huller, dvs er indenfor eller berører malertapen i de 4 huller, De to hold gives point ud fra de kapsler, som befinder sig i holdets 2 huller.
Der gives 1 point for de små kapsler, 2 point for de mellemstore kapsler og 3 point for de store kapsler.
Farven på kapslerne betyder altså ikke noget for pointgivningen.