En robot forhindringsbane kan bl.a. være en robot slalom rute som beskrevet i Design af robotspil. Sidst i bogen beskrives forskellige robot forhindringsbaner, som vil være inspirationen for den/de baner, som benyttes på konkurrencedagen.

På forhindringsbanen/erne benyttes robotten mBot2.

Der benyttes både fjernstyret og programmeret styring på forhindringsbanerne.

Blokprogrammerings-programeksempler bliver stillet til rådighed som med få ændringer kan benyttes i konkurrencen. Inden konkurrencekørsel kan robotter og baner prøves.

I bogen Kom godt i gang beskrives, hvordan mBot2 programmeres til at gennemfører en simpel slalom bane, både programstyret og fjernstyret.

Blokprogrammerings-programeksempler tilgængelige i bogen kan bruges som udgangspunkt for egne programmer til konkurrencen.

Forhindringsbane, regler og pointgivning

Forhindringsbanen skal gennemføres i 2 kørsler: Første kørsel er programstyret, anden kørsel er fjernstyret.
Programstyret:
Robotten placeres i nederste højre hjørne helt inde i det blå område . Robotten starter på 3, 2, 1, NU og tidtagningen starter.

Robotten skal nu programstyret passere de tre slalom porte som vist med de grønne pile og i rækkefølgen 1, 2 og sidst 3. De to hvide porte skal passeres højre om, den sorte port skal passeres venstre om. Robotten skal derefter fortsætte til det grønne område. Når robotten rører det grønne område stoppes tidtagningen og robotten er i mål og en køretid noteres. Hvis robotten under kørslen stopper, når den rører det gule område, stoppestedet, er det tilladt at røre og flytte robotten inden den startes igen. Hvis robotten røres under kørslen udenfor stoppestedet, skal robotten genstartes helt inde i det blå område uden at tidtagningen standses.

En kørsel må højst varer 5 min. Når robotten er i mål eller der er gået 5 min, gøres basispoint op for kørslen:
Der gives 10 point for hver port som er passeret og 10 point for at komme i mål. Altså max 40 point. For de hold som har fået max point kan der gives en tidsbonus.

For hvert hold som gennemfører banen noteres en køretid. Køretiden måles fra start i blå område til robotten rører grønt område. Når alle holdene er færdige med kørslerne, får de hurtigste hold som har opnået max basispoint, altså 40, tildelt bonuspoint, som lægges til de 40 basispoint holdene har opnået ved at gennemføre banen med max basispoint. Bonuspointene gives ud fra en placering efter holdenes køretider:

  • 1. pladsen = 60 point
  • 2. pladsen = 50 point
  • 3. pladsen = 40 point
  • 4. pladsen = 30 point
  • 5. pladsen = 20 point
  • 6. pladsen = 10 point
I konkurrencen kan der altså højst opnås 100 point.

Fjernstyret:
Robotten placeres i øverste venstre hjørne helt inde i det grønne område. Robotten starter på 3, 2, 1, NU og tidtagningen starter.

Robotten skal nu fjernstyret passere så mange forhindringer på banen som muligt inden robotten er i mål ved at røre det blå område. Forhindringerne er en port, en sluse, parkering, en vippe, og de tre slalom porte. Forhindringerne må passeres i vilkårlig rækkefølge. De enkelte forhindringer er vist og beskrevet nedenfor. Tidtagningen stoppes, når robotten er i mål og en køretid noteres. Hvis robotten røres under kørslen udenfor stoppestedet, skal robotten genstartes helt inde i det blå område uden at tidtagningen standses.

En kørsel må højst varer 5 min. Når robotten er i mål eller der er gået 5 min, gøres basispoint op for kørslen:
Der gives 10 point for at passere slusen og 5 point for at passere hver af de øvrige 6 forhindringer. Altså max 40 point. For de hold som har fået max point kan der gives en tidsbonus.

For hvert hold som gennemfører banen noteres en køretid. Køretiden måles fra start i grønne område til robotten rører blåt område. Når alle holdene er færdige med kørslerne, får de hurtigste hold som har opnået max basispoint, altså 40, tildelt bonuspoint, som lægges til de 40 basispoint holdene har opnået ved at gennemføre banen med max basispoint. Bonuspointene gives ud fra en placering efter holdenes køretider:

  • 1. pladsen = 60 point
  • 2. pladsen = 50 point
  • 3. pladsen = 40 point
  • 4. pladsen = 30 point
  • 5. pladsen = 20 point
  • 6. pladsen = 10 point
I konkurrencen kan der altså højst opnås 100 point.

Forhindringer


Til højre midt på forhindringsbanen er der en port. Porten passeres ved at robotten kører gennem den åbne port fra højre mod venstre, som vist med den grønne pil.

Porten lukkes 18 sekunder efter robotten starter fra grønt område. Når porten er lukket, kan robotten ikke længere passere porten og kan derfor ikke opnå de 5 point, som det giver at passere den åbne port.

På forhindringsbanen findes en sluse i nederste venstre hjørne. Slusen skal passeres ved først at skubbe den grønne bom op, vist med grøn pil 1. Det vil åbne den røde bom, så robotten dernæst kan køre gennem slusen, vist med grøn pil 2.

Passage af slusen giver 10 point.

På forhindringsbanen findes en parkeringsplads nederst midt på banen. Robotten skal frernstyres til at parkere helt inden for den røde streg og imellem de to afmærkninger i siderne.

Dommeren skal anerkende parkeringen inden robotten må køre videre. En anerkendt parkering giver 5 point.

Vippen på forhindringsbanen skal passeres som vist med den grønne pil. Passage giver 5 point.

De tre slalomporte på forhindringsbanen øverst skal passeres som de grønne pile viser. Slalomportene kan passeres i en vilkårlig rækkefølge. Hver passeret slalomport giver 5 point.