Subject: tilmelding til honourskurser From: Bente Mattsson Date: Tue, 11 Aug 2009 15:11:46 +0200 To: ... Tilmelding honourskurser Vi vil for efteråret 2009 anvende følgende procedure for studerendes deltagelse i honourskurser: o Honourskurser kan følges af kandidatstuderende, men ikke af bachelorstuderende o For at følge et honourskursus skal den studerende være tilmeldt kursets almindelige version o Ved første undervisningsgang redegør faglæreren for det enkelte kursus for forskellen mellem kursets almindelige version og honoursversion (indhold, læringsmål etc.), og sikrer dermed, at de studerende er informeret om de ekstrakrav der stilles i honoursversionen. o De studerende, der ønsker at følge honoursversionen, skal efterfølgende kontakte faglæreren, der efter en samtale, afgør om den pågældende studerende kan deltage i honoursversionen. Afgørelsen meddeles den studerende i løbet af samtalen. o Den studerende kan senere fortryde sit valg af honoursversionen af et kursus, hvilket den studerende skal meddele faglæreren. Tilsvarende kan faglæreren, hvis det i løbet af kursusforløbet bliver klart at en studerende ikke kan opfylde honourskravene, tage en samtale med den studerende og anbefale at vedkommende skifter til kursets almindelige version. Man kan ikke senere i undervisningsforløbet skifte fra den almindelige version til honoursversionen. o Faglæreren afgør hvor sent i kursusforløbet de studerende kan ændre intention fra honoursversion til almindelig version og dette skal meddeles de studerende ved kursusstart. o Ved eksamination/bedømmelse skal faglæreren på protokollen anføre om den studerende har fulgt honoursversionen af et kursus eller ej o For kurser med censur skal faglæreren informere censor om hvilke studerende der følger honoursversionen af kurset (specielt relevant hvor eksamensformen er den samme for begge versioner af et kursus) Som det fremgår er det den enkelte faglærer, der varetager udvælgelsen af de studerende, der kan godkendes til at følge honurskurser. Det finder vi er det mest naturlige, da det er faglæreren der bedst kan vurdere den studerendes motivation og faglige niveau i forhold til honourskursets faglige niveau. Honourskurser må forventes at have et fagligt niveau, der betyder at bachelorstuderende ikke har den fornødne faglige modenhed til at følge kurset, hvorfor honourskurser ikke kan følges af bachelorstuderende. Det skal understreges at vi opfatter første 'runde' med honourskurser som en pilotfase, hvor vi kan drage erfaringer der kan bruges efterfølgende. Vi er derfor meget åbne for nye ideer, ligesom vi vil følge forløbet i efteråret tæt. Efter den revision af kursusbeskrivelserne der blev foreslået af studienævnet (jvf mail af 1. juli 2009), er de kurser institutterne har indstillet som honourskurser godkendt såfremt forslag til ændringer m.v. er fulgt. I bedes venligst informere de relevante faglærere på instituttet om ovenstående. De studerende er dd. orienteret om honourskurser via mail. Venlig hilsen Tom Madsen PS. Information om honourskurser kan findes på NAT's hjemmeside http://science.au.dk/studerende/kurser-og-fagpakker/honourskurser/ og http://science.au.dk/uddannelse/phd-uddannelse/ Liste over kurser i efteråret 2009 findes på : http://science.au.dk/studerende/kurser-og-tilvalg/honourskurser-efteraaret-2009/