HTML, CSS, interaktive services og PHP

Oversigt

Kursusplan
HTML og CSS
Interaktive services
PHP
- PHP introduktion
- Funktioner i PHP
- Arrays i PHP

Kursusplan

Uge	Emne	Obligatorisk opgave
15	Introduktion, HTML, CSS, PHP til og med arrays	Design en blog (HTML, CSS)
16	Forms, funktioner, OO, filer	Design en blog (HTML, CSS)
17	Persistens, DataObject, SQL	Input via forms; dynamisk indhold; objekter
18	Cookies, sessions	Persistens
19	Billeder og andre medieformer	Login, brugere
20	XML	Håndtering af billeder
21	Websitedesign på OO vis	RSS feed

Eksamen: En detaljeret (skriftlig) beskrivelse af det projekt, som I ønsker at udvikle i løbet fagpakkens tredje del. Bestået/ikke bestået

Oversigt

Kursusplan
HTML og CSS
Interaktive services
PHP
- PHP introduktion
- Funktioner i PHP
- Arrays i PHP

Hvad er World Wide Web?

WWW er IKKE Internettet! WWW er en Internet service
WWW består af tre basale teknologier
- URL: Uniform Resource Locator
  - Navngivning
- HTTP: HyperText Transfer Protocol
  - Overførsel
- HTML: HyperText Markup Language
  - Indhold
Client/server kommunikation baseret på fælles netværksstandarder og standardiserede dataformater
Se http://www.w3.org/

WWW arkitektur

WWW er klient/server

En webbrowser beder om et dokument hos en webserver
Webserveren svarer ved at sende det ønskede dokument tilbage
Initiativet ligger altid hos klienten (dvs. webbrowseren)

URL – Uniform Resource Locator

Problem: Hvorledes navngiver man effektivt alt på Internettet?

Protokol: Den service, der tilbydes (f.eks. ftp)
Maskinnavn: En unik maskine på Internettet
Lokal identifikation: En streng, der identificerer en resource på den pågældende maskine. F.eks. en sti og filnavn (som ovenfor)

HTML – HyperText Markup Language

Et SGML inspireret “tagged text” format. Dvs. formatterings- og struktureringskommandoer til webbrowseren består af <tag1>tekst</tag1>
Et HTML dokument består overordnet af to hoveddele:
<head>...</head>
- Her defineres metadata omkring dokumentet, såsom titel, tegnsæt, stylesheets, etc.
- Tekst i <head> vises ikke på skærmen (undtagen titlen)
<body>...<body>
- Her finder man brødteksten – det som læseren ser som selve websiden
HTML har en lang række tags, der tjener til at dele teksten op i afsnit, lister, links, osv.

HTML eksempel

<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Transitional//EN"
      "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-transitional.dtd">

<html>
  <head>
    <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=utf-8"/>
    <title>Simpel side</title>
  </head>
  <body>
    <h1>Overskrift</h1>

    <p>Et kortere tekstafsnit</p>

    <ul>
      <li>Element 1</li>
      <li>Element 2</li>
    </ul>
  </body>
</html>

HTML standarder

HTML har som et dokumentsprog undergået en betydelig udvikling:
- HTML 1.0 – 4.01
- XHTML 1.0 – 1.1
HTML har igennem sin udvikling ikke kun blevet defineret af fælles standard organisationer (som W3C), men i høj grad blevet udviklet af forskellige browserfabrikanter
Det har haft som konsekvens, at HTML er blevet udstyret med en del uhensigtmæssigheder, som man siden har forsøgt at slippe af med ved en oprydning/modularisering i form af XHTML
Uheldigvis er store mængder af den HTML, som man kan træffe i virkeligheden, meget langt fra at overholde gældende standarder
Dette gør det vanskeligt at parse HTML, for webbrowsere såvel som for søgemaskiner

Placering af filer på WWW serveren

Filer der ønskes publiceret skal placeres i et forudbestemt offentligt tilgængeligt directory på brugerens Unix konto typisk kaldet 'public_html'
Eksempler:
- /web/bouvin/public_html/
- /web/bouvin/public_html/intProg/
index.html i et directory kan adresseres med directory navnet alene
Eksempler på ækvivalente URL'er
- http://www.daimi.au.dk/~bouvin/
- http://www.daimi.au.dk/~bouvin/index.html
Filer kan kopieres til serveren med FTP/SFTP eller via editorens upload eller publish funktion
Når I uploader fra f.eks. Dreamweaver, brug da SFTP og fresh-horse.daimi.au.dk som host

Server-Side Includes (Apache)

Tillader opdeling af Web sider for lettere vedligeholdelse
- Dele, der går igen på forskellige sider, ligger kun ét sted
Tidsstempling, betingelser, adgang til scripts
Serveren fortolker Web siden, når siden hentes
Kræver konfiguration i en .htaccess fil (placeres i rodfolderen):

AddHandler server-parsed .shtml

Eksempel på Server-Side Includes

<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Transitional//EN"
    "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-transitional.dtd">
<html>
  <head>
    <title>Hypermedier 2002</title>
    <!--#include virtual="elements/meta.html" -->
  </head>
  <body>

    <h1>Hypermedier 2002</h1>
    <!--#include virtual="elements/menu.html" -->
    <h2>Overskrift</h2>
    <p>Tekst, tekst, tekst, ...</p>


    <!--#include virtual="elements/footer.html" -->
  </body>
</html>

Eksempel på Server-Side Includes

`elements/footer.html`

      </td>
    </tr>
        <tr>
          <td colspan="2" align="right">
           <!--#config timefmt="%d-%b-%Y %T %Z" -->
           <p class="footer">Sidst ændret: 
             <!--#echo var="LAST_MODIFIED" --></p>
          </td>
        </tr>
      </tbody>
    </table>

Stylesheets

HTML er primært (eller i hvert fald ideelt) et format til at strukturere et dokument
HTML har ikke særligt stærke evner udi typografi – her kommer stylesheets til
Stylesheets er en beskrivelse af, hvorledes data præsenteres afhængig af præsentationsmedie
- adressering af et canvas/printport til at tegne på
- placering, fonte, farver, mv. på skærmen
- oversættelse til tale etc.
Præsentationen bestemmes af anvendelsen og præsentationsmediet
- i en Web browser transformeres HTML typisk til en skærm
Fordele: det samme data kan præsenteres på mange forskellige måder uden at skulle ændre datafilen
- meget nemmere at redesigne et Web site
Stylesheets kan laves med en style editor eller v.hj.a. en teksteditor
CSS = Cascading Stylesheets til HTML og XML

Dokument træ (DOM)

Kobling af stylesheet og data

De relevante stylesheets til en given fil identificeres
Der identificeres hvilken medietype man kører på
Der bygges et dokument træ for data filen
Style deklarationerne appliceres – de enkelte properties sættes – på hver knude i træet
Der laves en formatteringsstruktur
Formatteringsstrukturen overgives til rendering på det valgte medium

CSS: Cascading Style Sheets

Se eksempler på http://www.w3.org/StyleSheets/Core/

<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Transitional//EN"
      "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-transitional.dtd">

<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
  <head>
    <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=utf-8"/>
    <link rel="stylesheet" href="http://www.w3.org/StyleSheets/Core/Modernist" type="text/css"/>
    <title>Simpel side</title>
  </head>
  <body>
    <h1>Test side for CSS</h1>
    <p>Tekst og tekst og tekst og tekst</p>
  </body>
</html>

Cascade

Style sheets kan komme tre steder fra: forfatter, brugeren, og applikationen (e.g. browseren).
Forfatteren specificerer typisk et stylesheet I headeren på dokumentet
Brugeren kan have en foretrukken stylesheet som kan lægges ned over dokumentet
Applikationen har typisk en default style sheet som kan anvendes, hvis ikke dokumentet kommer med et stylesheet selv.
Style sheets fra disse kilder overlapper typisk I deres virkefelt – dvs. de udtaler sig om de samme dokument elementer.
CSS cascaden vægter hver style regel og den med den højeste vægt vinder
Forfatter regler vinder over bruger regler som vinder over applikations regler – vægtningen kan ændres med "!important" kommando
Importerede/linkede stylesheets vægtes efter import ordningen

Media types

CSS er overordentligt fleksibelt

Stylesheets kan understøtte en lang række medier:
- Suitable for all devices.
- Intended for speech synthesizers.
- Intended for braille tactile feedback devices.
- Intended for paged braille printers.
- Intended for handheld devices (small screen, monochrome, limited bandwidth).
- Intended for paged, opaque material and for documents viewed on screen in print preview mode.
- Intended for projected presentations, for example projectors or print to transparencies.
- Intended primarily for color computer screens.
- Intended for media using a fixed-pitch character grid, such as teletypes, terminals, etc.
- Intended for television-type devices (low resolution, color, limited scrollability).

Eksempler på CSS sheets

http://www.w3.org/StyleSheets/Core/Modernist

Eksempler på CSS sheets

http://www.w3.org/StyleSheets/Core/Ultramarine

CSS – Internt Specificeret

<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Transitional//EN"
      "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-transitional.dtd">

<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
  <head>
    <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=utf-8"/>
    <style type="text/css">
      body { color: red }
      h1 { color: blue }
    </style>
    <title>Simpel side</title>
  </head>
  <body>
    <h1>Test side for CSS</h1>
    <p>Tekst og <span style="color: yellow;">tekst</span> og tekst og tekst</p>
  </body>
</html>

CSS eksempler på syntaks

h1, h2, h3, h4, h5 {
   font-family: "Trebuchet MS", Arial, Helvetica, sans-serif;
   margin-left: 0;
   color: #0000AA;
}

h1 {
   font-weight: bold;
   font-size: 28pt;
   line-height: 36pt;
}
h2 {
   font-style: italic;
   font-size: 18pt;
}

body {
   background-color: #EBEBF3;
   font-family: "Trebuchet MS", Arial, Helvetica, sans-serif;
   font-size: 10pt;
   color: #000088;
}

p {
   margin-left: 5%;
   margin-right: 5%;
   text-align: justify;
}

ul {
   margin-left: 5%;
   margin-right: 5%;
}

.vigtigt {
   color: yellow;
}

A:link {color: #006600}
A:visited {color: #990000}
A:active {color: #FF0000}

Oversigt

Kursusplan
HTML og CSS
Interaktive services
PHP
- PHP introduktion
- Funktioner i PHP
- Arrays i PHP

Statiske websider

Dette scenarie viser det statiske tilfælde, hvor vi blot ønsker at få en HTML side tilbage

Interaktive services på WWW

Rå HTML sider er statiske
Det kan være fint for basal information, der ikke ændrer sig, men er uegnet til
- sites med mange opdateringer
- internetforretninger
- osv.
Men! HTTP er en simpel protokol og HTML er blot tekst, og tekst er let at skabe v.hj.a. et program
Hvis man derfor bruger programmer til dynamisk at skabe siderne, får man muligheder for
- sammensætte sidens indhold dynamisk
- foretage beregninger og opslag i databaser, og vise resultatet heraf på siden
- behandle input fra brugeren

Input fra brugeren: Common Gateway Interface – CGI

Støtter dynamisk generering af HTML sider
CGI-scripts udføres på server siden – typisk en Unix maskine eller en Windows maskine
Der kan sendes parametre til CGI-scripts.
CGI – I/O
- Post – læser parametre fra STDIN
  - Længden af input læses fra en "environment variabel" kaldet CONTENT_LENGTH
- Get – læser fra en "environment variabel" kaldet QUERY_STRING
- Ny HTML side skrives på STDOUT.
Se http://hoohoo.ncsa.uiuc.edu/cgi/

CGI scripts

Skrives i et vilkårligt sprog, der kan håndtere environment variable og standard I/O strømme
- C/C++, Java, BETA, Perl, Python,TCL, Unix shell scripts, Visual Basic, AppleScript, etc, etc
Eksempel på kald
- http://www.daimi.au.dk/~bouvin/inakProg2005/billedviser.php?vis=test.png&txt=Test

Udviklingen af CGI programmer

Oprindeligt blev CGI programmer skrevet i sprog som C og andre generelle programmeringssprog (og det gør de stadig)
Det kunne godt være lidt besværligt, f.eks. i gammeldags Perl:

#!/usr/local/bin/perl

if ($ENV{'REQUEST_METHOD'} eq "POST") {
    $form = <STDIN>
} else {
    $form = $ENV{'QUERY_STRING'};
}

@pairs = split(/&/,$form);

($dummy,$query) = split(/=/,shift(@pairs));
$query =~ s/\+/ /g;
$query =~ s/\s//g;
if ($query eq "") {
    $query = "http://www.daimi.aau.dk/~bouvin/DHMWWW/v1.2/help.html";
}

print "Content-Type: text/html\n\n";
print "<HTML>\n<head>\n<title>DHM/WWW v1.2</title>\n</head>\n<frameset border=0 rows=\"0,*\">\n<frame src=\"http://www.daimi.aau.dk/cgi-bouvin/hiddenpage.pl?URL=$query\" name=\"hidden_frame\" scrolling=\"no\">\n<frame src=\"javascript:''\" name=\"shown_frame\">\n</frameset>\n</HTML>";

Oversigt

Kursusplan
HTML og CSS
Interaktive services
PHP
- PHP introduktion
- Funktioner i PHP
- Arrays i PHP

Dynamiske websider

Såfremt der skal være dynamisk indhold på en side (f.eks. hentet fra en database), kræves der processering på webserveren
Dette kan f.eks. varetages af PHP
Dvs. at man skal have en (korrekt konfigureret) webserver med, når man udvikler dynamiske websider
- for det er på webserveren, at arbejdet foregår

Server-Side Scripting – PHP

Et programmeringssprog, der kan blandes med HTML
Programmet fortolkes direkte af Webserveren inden siden leveres til browseren
F.eks. beregninger og opslag i databaser
Oprindeligt udviklet af danskeren Rasmus Lerdorf
Hovedreference http://www.php.net/
- pas på, manualen er >1500 sider...
- bedst til online opslag, når man leder efter en funktion
- der er mange andre resourcer på nettet, samt bunker af bøger
Et af de mest udbredte sprog til server-side scripting
- benyttes f.eks. af Yahoo!...

PHP – karakteristika

Scripting sprog
- dvs. koden skal ikke kompileres af udvikleren, før programmet kan køres – dette skridt håndteres automatisk af systemet
- typisk hurtigt at komme i gang med
- kan også bruges til at skrive konventionelle programmer i
Objektorienteret
- PHP5 er et objektorienteret sprog
- dog ikke i så høj grad som Java (OO er et valg i PHP)
- i dette kursus vil vi, så vidt muligt, vælge at være objektorienterede ;)
Omfattende udvidelser og biblioteker
- PHP er let (for en C programmør) at udvide
- understøtter stort set alt indenfor f.eks. databaser

PHP – karakteristika

PHP kode er indlejret i HTML-sider
PHP bruges som oftest til at generere tekst (eller HTML)
Typisk kan man designe sin webside, indtil den ser rigtig ud, og herefter tilføje PHP til at håndtere det dynamiske indhold
Krydsplatform
- findes til stort set alle platforme
PHP hér på stedet
- PHP anvendes til mange vore lokale services

PHP i forhold til sprog, som I (måske) kender

PHP er anderledes i forhold til Java ved ikke at have været objektorienteret fra begyndelsen
PHP minder i det aspekt om ActionScript, der heller ikke nødvendigvis er OO
PHP er ligesom ActionScript et “afslappet” sprog, hvor man ikke behøver at angive ting særligt nøjagtigt – dette er i modsætning til Java
Den største forskel er, at PHP afvikles på serveren – man kan ikke køre det lokalt (med mindre man installerer sin egen PHP webserver)
Skønt man ikke skal kompilere PHP som man skal med Java, så kræves det altså, at PHP siden er placeret på webserveren, før man kan afprøve den

PHP i anvendelse

PHP filer slutter typisk på .php
Disse kan formuleres fuldstændigt som almindelige HTML filer, hvor PHP koden indkapsles i et <?php ?> tag

<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Transitional//EN"
      "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-transitional.dtd">

<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
  <head>
    <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=utf-8"/>
    <title>Simpel side</title>
  </head>
  <body>
    <p>To og to giver <?php print 2+2; ?></p>
  </body>
</html>

Variabler i PHP

Variabelnavne i PHP indledes med $
Der findes fire basale typer:

Strenge (string)

$hilsen = "Hej!";

Heltal (integer)

$antal = 17;

Decimaltal (float)

$ratio = 3.47;

Boolske værdier (bool)

$saved = false;

foruden array og object, som jeg vender tilbage til senere

Eksempler på variabler og assignment

 <?php
    $name = "Paul";
    print "Your name is $name\n";
    $name2 = $name;
    $age = 20;
    print "Your name is $name2, and your age is $age\n";
    print 'Goodbye, $name!\n';
?>

Basale sprogkonstruktioner

De grundlæggende sprogkonstruktioner for
- if-sætninger
- løkker
- opdeling i blokke
- basale operationer som aritmetik og sammenligninger
minder meget om dem, man finder i de fleste programmeringssprog, såsom
- C, C++, C#, Perl, Java, Javascript, ActionScript
(de er nemlig alle inspirerede af C)

if-sætninger og kodeblokke

 <?php
    $age = 20;
    if ($age < 18) {
        print "You're young - enjoy it!\n";
    } else {
        print "You're not under 18\n";
    }

    if ($age >= 18 && $age < 50) {
        print "You're in the prime of your life\n";
    } else {
        print "You're not in the prime of your life\n";
    }

    if ($age >= 50) {
        print "You can retire soon - hurrah!\n";
    } else {
        print "You cannot retire soon :( ";
    }
?>

For løkker i PHP

<?php
    for ($i = 1; $i < 10; $i = $i + 1) {
        print "Number $i\n";
    }
?>

PHP og typer

PHP er et løst typet sprog
Dvs. at hvis PHP kan opnå et fornuftigt resultat ved at opfatte en variabel af én type som noget andet, så gør PHP det
Dette er en afgørende forskel til f.eks. Java, der er stærkt typet

<?php
  $tal = 10; $tekst = "12";
  $sum = $tal + $tekst;
  print $sum; // udskriver 22
?>

Blanding af PHP og HTML

PHP benyttes som regel i forbindelse med HTML sider, så sproget er velegnet til at blive indlejret
Når Webserveren behandler siden, udføres PHP koden, hvor den findes, og resultatet (tekst) indsættes dér, hvor den pågældende PHP kode var
PHP koden påbegyndes altid med <?php og afsluttes altid med ?>
Hele siden betragtes imidlertid som ét af PHP, så de enkelte blokke af PHP kode hænger sammen
Dette viser sig at være overordentligt praktisk

<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Transitional//EN"
      "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-transitional.dtd">

<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
  <head>
    <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=utf-8"/>
    <title>PHP i HTML</title>
  </head>
  <body>
    <?php $tekst = "Tjuhej, hvor det går!"; ?>
    <p>Simpelt eksempel: <?php print $tekst; ?></p>
    <?php print "<p>Simpelt eksempel: $tekst</p>\n"; ?>
    <?php print<<<EOT
      <p>Simpelt eksempel: $tekst</p>
EOT;
?>
  </body>
</html>

Blanding af PHP og HTML

<?php
    if ($foo == $bar) {
        print "<p>Lots of stuff here</p>";
        print "<p>Lots of stuff here</p>";
        print "<p>Lots of stuff here</p>";
        print "<p>Lots of stuff here</p>";
        print "<p>Lots of stuff here</p>";
    }
?>

er ækvivalent, men ikke så nemt at læse som

<?php
    if ($foo == $bar) {
?>
    <p>Lots of stuff here</p>
    <p>Lots of stuff here</p>
    <p>Lots of stuff here</p>
    <p>Lots of stuff here</p>
    <p>Lots of stuff here</p>
<?php
    }
?>

Oversigt

Kursusplan
HTML og CSS
Interaktive services
PHP
- PHP introduktion
- Funktioner i PHP
- Arrays i PHP

Funktioner i PHP

PHP begyndte ikke som et objektorienteret sprog, og det kan man godt se på de ting, som sproget tilbyder – specielt de mange funktioner
Et sprog som Java har et enormt klassebibliotek – et vældigt hierarki af klasser, der muliggør en mængde ting
Klasser og objekter er en forholdsvis ny ting i PHP (introduceret i PHP4 og først ordentligt implementeret i PHP5), så hér findes der ikke noget stort klassebibliotek
Til gengæld findes der en voldsom mængde forskellige funktioner, som kan bruges til alskens formål
- det er på grund af funktionerne, at PHP manualen er så lang
Disse funktioner afspejler, hvor udvidbar PHP er, og viser, hvad folk igennem tiden har haft behov for i forbindelse med PHP udvikling
Odds er, at hvis man har behov for at gøre en ting, så er der sikkert en funktion, der kan gøre det meste af arbejdet
Funktioner finder man v.hj.a. PHP manualens søgefunktion samt ved at kigge i Practical PHPs indeks

Funktioner i PHP

I Java og andre objektorienterede er man vant til, at det meste er objekter, og at handlinger (metoder), der knytter sig til et objekt, kaldes via objektet
I PHP kan man gøre det samme (som jeg kommer ind på næste gang), men 99% af alle funktioner står alene, og kaldes derfor ikke via et objekt

<?php
    $tekst = "Min tekst";
    print strlen($tekst); // udskriver '9'
    print substr($tekst, 1); // udskriver 'in tekst'
    print substr($tekst, 0, 3); // udskriver 'Min'
    print substr($tekst, 4); // udskriver 'tekst'
    print substr($tekst, -5); // udskriver 'tekst'
?>

Egne funktioner

Man kan (naturligvis) lave sine egne funktioner i PHP:

<?php
function foo() {
  return 1;
}

print foo();// udskriver "1"
?>

<?php
function hello($target) {
  print "Hello $target!\n";
}
hello("World"); // udskriver "Hello World!"
?>

Standard værdier for argumenter

PHP funktioner kan have forud definerede standard værdier:

<?php
function hello($target = "World") {
  print "Hello $target!\n";
}
hello();        // udskriver "Hello World!"
hello("Class"); // udskriver "Hello Class!"
?>

Oversigt

Kursusplan
HTML og CSS
Interaktive services
PHP
- PHP introduktion
- Funktioner i PHP
- Arrays i PHP

Arrays i PHP

Arrays er den basale datastruktur i PHP
Arrays er meget alsidige og udfylder den rolle, som man i Java bruger almindelige arrays, Vector, List og Hashmap til
PHP arrays er associative arrays – de knytter en nøgle til en værdi

<?php
$myarray = array("Første", "Anden", "Tredje");
$size = count($myarray);
print_r($myarray);
?>

giver som output

Array
(
    [0] => Første
    [1] => Anden
    [2] => Tredje
)

Arrays som hashmaps

Hvis man ikke angiver en nøgle, bruger PHP 0, 1, ... som nøgle – således er disse tre arrays ækvivalente:

<?php
$myfirstarray = array("Første", "Anden", "Tredje");
$mysecondarray = array ( 0 => "Første",
                         1 => "Anden",
                         2 => "Tredje" );
$mythirdarray[] = "Første";
$mythirdarray[] = "Anden";
$mythirdarray[] = "Tredje";
?>

Arrays som hashmaps

Nøgler er oftest heltal eller strenge

<?php
$myarray = array ( "foo" => "Første",
                   "bar" => "Anden",
                   "baz" => "Tredje" );
$myotherarray["foo"] = "Første";
$myotherarray["bar"] = "Anden";
$myotherarray["baz"] = "Tredje";

print_r ($myarray);
print $myarray["foo"] . "\n";
?>

Array
(
    [foo] => Første
    [bar] => Anden
    [baz] => Tredje
)
Første

Iteration

Et array er naturligvis ikke meget værd, hvis man ikke kan gennemløbe det:

<?php
$myarray = array("foo" => "Første", "bar" => "Anden", "baz" => "Tredje");
foreach($myarray as $val) {
  print "$val\n";
}
foreach($myarray as $key => $val) {
  print "$key = $val\n";
}
?>

Første
Anden
Tredje
foo = Første
bar = Anden
baz = Tredje

Multidimensionelle arrays

Indholdet i et array kan sagtens være andre arrays:

<?php
$capitalcities['England'] =
  array("Capital"=>"London", "Population"=>40000000, "NationalSport"=>"Cricket");
$capitalcities['Wales'] =
  array("Capital"=>"Cardiff", "Population"=>5000000, "NationalSport"=>"Rugby");
$capitalcities['Scotland'] =
  array("Capital"=>"Edinburgh", "Population"=>8000000, "NationalSport"=>"Football");
print $capitalcities["Wales"]["NationalSport"] . "\n"; // udskriver Rugby
?>

Prædefinerede arrays i PHP

PHP skaber i almindelig brug en række arrays, som indeholder vigtig information
$_GET: Indeholder de værdier som sættes via en HTML form, der bruger get metoden
$_POST: Indeholder de værdier som sættes via en HTML form, der bruger post metoden
$_FILES: Indeholder information omkring uploadede filer
$_SERVER: Indeholder de af Webserveren satte data
Se flere i Practical PHP

Simpelt PHP eksempel

action.html

<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Transitional//EN"
      "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-transitional.dtd">

<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
  <head>
    <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=utf-8"/>
    <title>Simpel form</title>
  </head>
  <body>
    <form action="action.php" method="post">
      Your name: <input type="text" name="name"/><br/>
      Your age:  <input type="text" name="age"/><br/>
      <input type="submit"/><br/>
    </form>
  </body>
</html>

Simpelt PHP eksempel

action.php

<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Transitional//EN"
      "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-transitional.dtd">

<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
  <head>
    <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=utf-8"/>
    <title>Greetings</title>
  </head>
  <body>
    <h2>Greetings</h2>
    <p>Hi 
     <?php print $_POST['name']; ?>. you are <?php print $_POST['age']; ?> years old.</p>
  </body>
</html>

Simpelt PHP eksempel

resultat (minus lidt typografi (og fem år))

Opsummering

PHP indeholder megen rig funktionalitet, og er velegnet til at udvikle Web applikationer med
Det er også et stort sprog, der kan virke uoverskueligt, når man betragter dokumentationen
Det har ikke OO rødder, hvilket afspejles i f.eks. de mange funktioner
Det er dog fuldt muligt at skrive objektorienteret i PHP, og det vil jeg anbefale jer
Man kan ikke lære det hele på én gang
Den eneste effektive måde at lære et programmeringssprog på er ved at afprøve eksempler, skrive småprogrammer og eksperimentere
- på den måde erhverver man sig sproget lidt efter lidt
God fornøjelse!