Programmet for uddannelserne kan ses herover og i boksen "U-DAYS 2021" på bachelor.au.dk/datalogi og på bachelor.au.dk/it.
Du kan få mere information om tilbud til gymnasieklasser og -elever på cs.au.dk/gym, samt læse mere om vores uddannelser og studiemiljø på cs.au.dk/studievalg.
Herunder kan du få en opsamling på information om uddannelser, og links til flere ressourcer til f.eks. livet som studerende, studiemiljø på Institut for Datalogi, og karrieremuligheder som Datalog eller IT-Produktudvikler.
Mød vores studerende Asger, Magdalena og Louise til en snak om deres uddannelser, og hvor du kan stille en masse spørgsmål om uddannelsesvalg, sværhedsgrad og studieliv.
Det foregår torsdag og fredag kl. 10-15, med et rum til hver uddannelse (links til Zoom-rum kan du finde i programbeskrivelsen øverst). Lørdag kl. 10-15 er det ét fælles rum for de to uddannelser, hvor også studievejlederen deltager det meste af tiden (Zoom-link hér).
Mød også vores studerende Ida og Frederik til vores informationsoplæg, hvor du kan høre om kurser på Datalogi og IT-Produktudvikling, om livet som studerende, samt job- og karrieremuligheder. Til samme informationsoplæg møder du også vores studievejleder Henrik som vil fortælle om uddannelsernes opbygning, og om optagelse og adgangskrav.
Det foregår torsdag og fredag, begge dage kl. 10 og kl. 13. Links til Zoom-rum kan du finde i programbeskrivelsen øverst.
De faglige oplæg fokuserer på et udvalg af emner der er relevante inden for Datalogi eller IT-Produktudvikling. Vi har fået Ole, Gerth, Mille og Simon til at fortælle om noget spændende som de enten arbejder med eller forsker i.
Torsdag og fredag kl. 11 kan du høre Ole fortælle om kunstig intelligens anvendt i forskellige computerspil (Game AI).
Ole har samlet materiale som man kan kigge på før og efter oplægget. Der er også links til referencer og diverse spil, som han kommer ind på i sit oplæg.
Materialet kan du finde her.
Torsdag og fredag kl. 13 kan du høre Gerth fortælle om algoritmer, hvor han forklarer hvad det er og hvad man kan bruge det til.
Torsdag og fredag kl. 11 kan du høre Mille fortælle om Augmented Reality (AR), og hvordan det er en teknologi der bliver brugt i det fysiske rum.
Torsdag og fredag kl. 13 kan du høre Simon forklare om prototyper, og hvordan man bruger dem til at gå fra en idé til et produkt.
Slides fra informationsoplægget er lavet i en delevenlig udgave, som du kan hente herunder.
Efter u-days har du stadig mulighed for at stille spørgsmål til vores studerende.
Kristoffer og Ida sidder klar til at tage imod dine spørgsmål i brevkassen, og du kan skrive med Sarah og Anna på Spørg en AU'er.
Husk også at du altid er velkommen til at kontakte vores studievejleder.