Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Algoritmer i hverdagen

Når vi alle bruger vores smartphones og computere, hvor meget ved vi så om, hvordan det fungerer?
Din GPS kan på næsten magisk vis finde den hurtigste vej fra et sted til et andet på et par sekunder eller mindre, men kan vi være sikre på at det rent faktisk er den hurtigste rute?
Google kan på en brøkdel af et sekund levere en liste over de mest interessante resultater til et givent spørgsmål eller en søgning, men hvordan vurderer den hvad der er mest interessant?

Der findes mange eksempler på, hvordan vi mennesker interagerer med tilsyneladende simple systemer, som i virkeligheden er enormt komplekse under overfladen. Denne kompleksitet kan skjules for brugeren ved at designe sit system omkring en algoritme som kan løse problemet.

Algoritmer kan man se som den ”sorte boks” man kan give et problem og få en løsning ud. Algoritmer har mere specifikt til formål at give en bestemt fremgangsmåde til at løse alle varianter af et givent problem, f.eks. at finde den hurtigste vej fra et sted til et andet.

Vi kommer sammen til at kigge på nogle grundlæggende algoritmer for nogle simple problemer, og sammen kan vi løfte abstraktionsniveauet og snakke om hvordan disse teknikker kan anvendes i virkeligheden, og ikke mindst hvor i jeres hverdag I allerede kan se dem.

Varighed:
- ca. 45 min.