IT-Camp 2016

19. til 21. oktober

Tre gratis dage med teknologi, design og inspiration

Smag på uddannelserne datalogi og IT

Tre dage med teknologi

Glæd dig til tre dage på Aarhus Universitet med masser af teknologi, design og inspiration. Smag på uddannelserne Datalogi og IT og prøv kræfter med dine interesser.

Gratis mad og drikke

Vi har sørget for forplejning alle dagene, så du skal ikke tænke på andet end at møde op med godt humør og masser af gåpåmod.

Gratis indkvartering

Vi har planlagt tre lange, men rigtig spændende dage i Aarhus, og har derfor sørget for indkvartering i byen. Du skal derfor slet ikke tænke på at finde et sted at sove eller bruge lang tid på transport.

Kom som du er

Det kræver ingen særlige kompetencer at deltage i campen. Det eneste det kræver er, at du har lyst til at prøve kræfter med forskellige teknologier og det andet, som campen byder på


Om IT-Camp

Kom og smag på uddannelserne Datalogi og IT på Aarhus Universitet! Vi gentager igen i år succesen og afholder IT-Camp for piger i alderen 16-20 år i efterårsferien.

IT-Camp for piger er tre gratis dage med teknologi, design og inspiration for gymnasiepiger i alderen 16-20 år. Campens formål er at bekæmpe fordomme om IT-branchen og vise unge piger, at IT bestemt også er for kvinder! I år repræsenterer vi uddannelserne Datalogi og IT, som holder til i IT-byen på Katrinebjerg.

Campen vil bestå af et spændende og udfordrende program, hvor vi vil vise de forskellige aspekter i de repræsenterede uddannelser. Dette vil blandt andet være via forelæsninger, workshops, virksomhedsbesøg og møder med forskellige rollemodeller fra både studier og virksomheder. Man skal ikke have nogle særlige kompetencer for at deltage i campen, blot komme med godt humør og masser af gåpåmod. Alt i alt ønsker vi at give pigerne en stor oplevelse og et godt indblik i IT-verdenen


Sponsorer

Følg os på de sociale medier