Uddannelsen i datalogi på Aarhus Universitet består af:
Som bachelor har du allerede gode muligheder for at få et job og mange virksomheder tilbyder selv videreuddannelsesprogrammer. Vi anbefaler dog, at du med din bachelor i datalogi benytter dig af muligheden for at læse videre på kandidatstudiet og fordybe dig i nogle af de mange spændende og innovative forskningsområder.
Se en oversigt over uddannelsens opbygning på Studieguiden
På Det Naturvidenskabelige Fakultet er et undervisningsår inddelt i 4 kvarterer, som hver rummer 3 kurser og varer 7 uger. Undervisningen i kurserne er en kombination af forelæsninger, holdundervisning og projekter.
Forelæsningerne holdes for store grupper af studerende i auditorier, mens øvelserne foregår på hold med ca. 20 studerende under vejledning af en ældre studerende (instruktor). Ved forelæsningerne gennemgås teorien af en underviser, mens øvelserne bruges til uddybning af dele af teorien og til opgaveløsning samt til fælles diskussioner og spørgsmålsafklaring. Derudover er der studiecafé en gang om ugen, hvor du som studerende kan komme og arbejde på dine opgaver og få hjælp fra dine medstuderende eller en instruktor.