
Martin arbejder som konsulent i den århusianske softwarevirksomhed Trifork. Her bliver han udstationeret hos kunderne i længere tid, hvor han både hjælper med at udvikle teknologi og uddanne personalet. Det kræver både tekniske og formidlingsmæssige kompetencer.
Interessen for computere havde han allerede som barn, og konfirmationspengene blev brugt på en amiga:
”Jeg gik sågar på amiga-kursus i ungdomsskolen”, griner han. Selvom nutidens mobiltelefoner slår amigaen med flere længder, hvad angår computerkraft og funktionalitet, kunne Martin sagtens se mulighederne:
”Jeg var vild med at spille på den, men jeg blev hurtigt nysgerrig på, hvad der fik den til at virke – hvad det var for software, der lå bag. Det gik op for mig, at den kunne bruges til meget, meget mere.”
Men det var ikke bare teknisk nysgerrighed, der fik Martin til at vælge datalogi. Det var også interessen for at formidle. Halvandet år som telefonsupporter i London gav ham en stor erfaring med at få folk til at forstå og bruge teknologi. Og som militærnægter blev han teknisk alt-mulig-mand for lægerne på en afdeling på Kommunehospitalet. Kodeordet for den gode formidling er indsigt:
”Det gik op for mig, at man skal sætte sig i folks sted og pejle sig ind på deres situation, uanset om de er læger, private brugere eller it-ansatte. Ellers kan man ikke omsætte viden til noget, der er anvendeligt for dem”, fortæller Martin.
”Det gik op for mig, at man skal sætte sig i folks sted og pejle sig ind på deres situation, uanset om de er læger, private brugere eller it-ansatte. Ellers kan man ikke omsætte viden til noget, der er anvendeligt for dem”, fortæller Martin.
Som ansat i Trifork har Martin god brug for sin pædagogiske erfaring. Han bliver udstationeret hos forskellige kunder, hvor han sidder i mange måneder. Hans arbejde består både i at udvikle systemer og uddanne kundens faste it-personale. For tiden sidder han i en bank og hjælper dem med at lave et sagsbehandlingssystem, der passer præcis til deres behov:
”Jeg synes, det er en enorm tilfredsstillelse at skabe noget, som folk virkelig kan bruge til noget, og som løser reelle problemer i deres hverdag,” fortæller Martin og tilføjer: ”Og så er det et stort privilegium at få lov at komme ud og arbejde så tæt sammen med andre folk og faggrupper. Nu ved jeg f.eks. en hel masse om bankverdenen. Det kan jo blive nyttigt, når jeg skal forhandle rente næste gang”, griner han.
”Jeg synes, det er en enorm tilfredsstillelse at skabe noget, som folk virkelig kan bruge til noget, og som løser reelle problemer i deres hverdag,” fortæller Martin og tilføjer: ”Og så er det et stort privilegium at få lov at komme ud og arbejde så tæt sammen med andre folk og faggrupper. Nu ved jeg f.eks. en hel masse om bankverdenen. Det kan jo blive nyttigt, når jeg skal forhandle rente næste gang”, griner han.
For Martin er det afgørende, at arbejdet ikke tager alt for meget over. Han prioriterer løbetræning, gode bøger, ro og samvær med kæresten meget højt. Derfor har det været en positiv overraskelse at finde ud af, at stress og it ikke nødvendigvis er synonyme:
”På studiet hørte vi hele tiden om stress og overarbejde i it-branchen. Men jeg er heldigvis havnet i en virksomhed, hvor det er helt i orden, at man holder arbejdstiden på 37,5 time om ugen. På den måde forbliver jeg en ustresset og glad medarbejder. Og fritid får jeg virkelig brug for, når jeg snart skal til at sætte vores nye hus, et nedlagt landbrug, i stand”, tilføjer Martin, der også har bryllup i kalenderen denne sommer.
”På studiet hørte vi hele tiden om stress og overarbejde i it-branchen. Men jeg er heldigvis havnet i en virksomhed, hvor det er helt i orden, at man holder arbejdstiden på 37,5 time om ugen. På den måde forbliver jeg en ustresset og glad medarbejder. Og fritid får jeg virkelig brug for, når jeg snart skal til at sætte vores nye hus, et nedlagt landbrug, i stand”, tilføjer Martin, der også har bryllup i kalenderen denne sommer.
Men sådan blev det, da Araz i sin første stilling som udvikler på softwarevirksomheden Systematic A/S efter halvandet år blev forfremmet til teamleder for et hold på 13 dataloger og ingeniører, der arbejder på at udvikle Den Elektroniske Patientjournal til det tidligere Århus Amt.
- Jeg bruger ikke direkte min faglighed i mit daglige arbejde, da jeg er ansat til at lede, men jeg bruger den i høj grad indirekte. - Det er nemlig en stor fordel, at jeg har en indgående forståelse for de datalogiske udfordringer i projekterne, vi arbejder på. Min opgave er at håndtere de problemstillinger, der er forbundet med gennemførelsen af it-projekterne, og det har min uddannelse helt klart været med til at kvalificere mig til.
- Det er fascinerende at arbejde i en virksomhed som Microsoft, hvor ens arbejde kan ende med at blive brugt af millioner af mennesker. Jeg føler jeg kan gøre en forskel.
- De personlige udviklingsmuligheder er store: Enten vil jeg være Arkitekt med teknisk ansvar eller Development Manager med personaleansvar. En mulighed er også at flytte til USA og Redmond. Læs mere om virksomheden: http://www.microsoft.dk/MDCC
Jeg begyndte på datalogistudiet i 1996 uden de store visioner for min fremtidige karriere, ud over at den skulle have noget med computere og programmering at gøre. Jeg havde allerede på det tidspunkt leget en del med computergrafik i min fritid, men det var først da jeg i 1999 blev ansat som studenterprogrammør på DESARTE, et 3 årigt forsknings projekt der gjorde brug af 3D grafik til at forbedre samarbejde og deling af digitale resourcer, at jeg blev klar over at det faktisk var muligt at gøre karriere indenfor computergrafik.
Efter 1.5 år i DESARTE begyndte jeg på et nyt forskningsprojekt, WorkSPACE, der fortsatte arbejdet fra DESARTE. Min primære arbejdsopgave i begge projekter var udvikling og vedligeholdelse af den grafiske motor der blev anvendt. Jeg fortsatte i WorkSPACE på fuld tid efter jeg afsluttede min kandidatuddannelse og til jeg et halvt år senere startede på ph.d..-studiet.
Lige for tiden har jeg min daglige gang på Campus Norrköping ved Linköping Universitet i Sverige (ca. 160 km. Syd for Stockholm), hvor jeg skal være i ialt 5 måneder. I modsætning til i Århus er der i Norrköping en relativ stor og veletableret grafikgruppe, inklusiv min faglige vejleder, hvilket har haft en enorm stor betydning for mig. Muligheden for at snakke med andre om mine ideer og problemer har haft stor betydning for min produktivitet.
Det, der har betydet mest for mig i forbindelse med mit studie er uden tvivl min ansættelse som studenterprogrammør i DESARTE og WorkSPACE. Foruden muligheden for at anvende nogle af de ting jeg lærte i praksis, så har jeg fået en masse værdifulde kontaker og muligheder jeg tvivler på at jeg havde fået uden, f.eks. at blive medejer af et spændende firma. Jeg havde sansynligvis heller aldrig satset så hårdt på computergrafik og var uden det sikkert ikke endt som Ph.d.-studerende.
Da jeg startede på Aarhus Universitets datalogiske afdeling i 1997, kom jeg direkte fra gymnasiet i Holstebro. Lige siden folkeskolen havde jeg interesseret mig for programmering, og jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, hvad jeg skulle læse. Datalogi er en unik kombination af teori og praksis, og det er et af de sjældne fagområder, hvor man både udtænker løsninger og implementerer dem.
I starten af fjerde semester blev jeg ansat som studenterprogrammør på et universitetsprojekt, hvor vi udviklede et avanceret modelleringsværktøj til farvede Petri-net. Ansættelsen medførte, at jeg fik kontorplads i IT-parken; universitetets nye bygninger i nordbyen, der blev indviet samme år. Jeg delte kontor med en håndfuld andre studerende, der også var ansat af universitetet, og vi havde et tæt samarbejde med de undervisere og ph.d.-studerende, der var tilknyttet projektet. For mig gav det anledning til et utal af nye ideer og masser af stof til eftertanke, og jeg kan kun anbefale, at man som studerende engagerer sig og blander sig i forskningsmiljøet allerede fra starten af sit studie.
I dag arbejder jeg for det schweiziske firma Esmertec AG, der i sommeren 2004 købte vores firma. Esmertec er et af de førende internationale firmaer inden for software-løsninger og teknologier til mobiltelefoner og indlejrede systemer. Vi har fået nye lokaler i IT-parkens projekt-hotel, så mine daglige aktiviteter foregår nu igen under universitetets tag. I øjeblikket er vi seks ansatte i Danmark, alle dataloger fra Aarhus Universitet, og det er vores ansvar at stå for den fortsatte udvikling af vores software platform til indlejrede systemer, der netop er sendt på markedet under navnet OSVM.