Hvad vil det sige at læse på Datalogisk Institut? Her fortæller fire studerende om deres oplevelse af at være studerende på Datalogisk Institut - om deres interesseområder og om studiemiljøet.
"Jeg synes, at det er spændende, når jeg kan se, hvordan vi bruger problemer fra vores dagligdag til at løse problemer i vores programmer."
"Det er en helt speciel atmosfære at være heroppe i IT-Byen. Der er noget specielt ved at komme ind og have forelæsninger, hvor virksomheder som B&O og Google har kontorer. Det er bare en tid, der skal nydes!"
"For mig er det spændende fordi det er en god blanding af noget praktisk og samtidig den matematik, som jeg godt kan lide."
"Vi har visse ting, der er krævet, at man skal kunne som datalog, men hvordan og hvornår du lægger det, er lidt op til dig selv. Jeg har valgt at planlægge mit studie som en sammenfletning mellem datalogi og ingeniørhøjskolen, hvor jeg kan lære andre ting."