Ny forskning sparer sundhedsvæsenet for millioner i softwareudvikling

Aarhusiansk forskergruppe har banet vejen for at bruge internationale standarder i sundhedsvæsenet, der betyder, at fru Hansens sundhedsdata bliver gemt i samme format, og at it-systemer ikke skal omskrives hver gang man introducerer en ny måde at måle på patienterne.

Lektor i datalogi på Aarhus Universitet Henrik Bærbak Christensen erkender at han er nørd og gladeligt dykker ned i den type programmering, hvor flertallet lynhurtigt falder fra. Men han har også en bred forståelse for, at hans arbejde som forsker sparer sundhedsvæsenet for millioner af kr. i softwareudvikling. Han har været en af drivkræfterne bag et ensartet dataformat til at gemme fru Hansens medicinske målinger foretaget i hjemmet, fx blodtryk, der betyder at it-systemer ikke skal omskrives hver gang hospitalerne introducerer en ny måde at måle på patienterne.

- Vi ved alle sammen at softwareudvikling er dyrt, fordi hver gang man vil noget nyt i sundhedsvæsenet, så skal mange systemer skrives om. Derfor går jeg også i seng om aftenen med en god  følelse af, at jeg har gjort et bidrag til det danske samfund. Jeg har faktisk sparet samfundet for en masse penge ved at introducere et fleksibelt format, der gør det billigere at lave nye ting inden for telemedicin, forklarer han. 

Se, læse og gemme sundhedsdata

Henrik Bærbak Christensen har været en central spiller i udviklingen af den danske tilpasning af PHMR (Personal Health Monitoring Report), der er et internationalt format til at se, læse og gemme telemedicinske data. Men da han og hans kollegaer startede på projektet i 2010 kunne de se, at Danmark både var foregangsland indenfor sundheds-it, men også, at man var i gang med at udvikle sin egen nationale standard til at gemme telemedicinske data.

- Vi analyserede og konkluderede at det daværende oplæg til en dansk  standard ville blive meget dyrt for det danske sundhedsvæsen, fordi den basalt set havde nogle uhensighsmæssigheder, som den amerikanske og internationale PHMR-standard allerede havde løst på en mere fleksibel og dermed billigere måde. Bl.a. fordi den var ældre så havde man allerede lært af de fejl, som den danske standard stod overfor at gøre, forklarer han.

Sparet sundhedsvæsenet for omkostningstungt arbejde

Henrik Bærbaks beregninger viser, at hvis en kliniker ønsker at måle en ny type måling i hjemmet, så vil det koste omkring 1,2 mio. kr. i software-opdateringer med det gamle format. Omvendt vil PHMR-formatet koste max en tiendedel.

- Det er selvfølgelig under en masse forudsætninger, men den danske standard betød, at man havde et  specifikt format til at gemme blodtryk, og et andet specifikt til iltmætning. Og hvis man om tre år sagde, at nu ville man også måle lungekapacitet, så skulle man lave om i formatet og dermed i alle systemer, der benytter det. Dermed blev det enormt omkostningstungt, siger han.

Forskergruppen arrangerede derfor møder med leverandører og regioner, hvor de fortalte om PHMR-standarden. Enden blev og det er positivt, erkender Henrik Bærbak Christensen, at man fik overtalt regionerne til gå over til den internationale standard.

Firmaer kan være sikre på at softwaren passer

Henrik Bærbak Christensen er ved at lægge sidste hånd på en konkret software-komponent, der er open source, og som betyder, at firmaer, der gerne vil læse og gemme i det her format, kan indbygge komponenten i deres software og være sikker på at den overholder standarden.

Selv om komponenten ikke er officielt ude endnu, så bliver den allerede brugt af leverandører som Silverbullet og Trifork.

- Det er jo ikke kun regionerne og sundhedsvæsenet, der har en interesse i det her. Leverandører er også interesseret, fordi det betyder, at de kan komme til udlandet med deres telemedicinske produkter. For regionerne så betyder det, at de kan sende nye projekter i udbud uden for Danmark, forklarer han. 

Slut med at gentage sig selv

Bare det, at man er enige om, hvordan man gemmer sundhedsdata, betyder at man kan begynde at udvikle telemedicin, mener Henrik Bærbak Christensen. Fordi et af de store problemer i telemedicin, er at der har været mange projekter, der har genopfundet sig selv gang på gang.

- Der er masse af gode eksempler på, at det er ildsjæle på afdelingerne, der godt vil lade folk foretage f.eks. blodtryksmålinger i deres hjem i stedet for at de skal besøge ambulatoriet. Den næste ildsjæl har haft en anden idé på et andet hospital med en anden målgruppe og har gentaget processen. Det har man gjort 10, 20 eller 30 gange. Og når projektpengene løber ud, er der ikke råd til at vedligeholde de her systemer og databaser. Her kan dataformaterne være med til at man kan genbruge tingene. Jeg tror, at det betyder, at der kommer noget ”drive” indenfor området, forklarer han.

Fakta om PHMR:

Standardiseringsarbejdet har været drevet af MedCom (medcom.dk/wm112683) i samarbejde med AU, regionerne, og en lang række leverandører.

Læs mere her:

Net4Care (www.net4care.org) er et forskningsprojekt på AU, Alexandra Institutet og DIKU (http://www.diku.dk/), hvori PHMR blev anvendt til lagring af telemedicinske data.