Nyhed
YOU ARE HERE: News & Events » News

CS: What the hack – mødeklub for it interesserede

2010.02.11 | Marianne Dammand Iversen

Af Marlene Nybro Thomsen

Skumringen sænker sig over Shannon bygningen i takt med den dalende sne. De sidst ankomne tramper skoene af, inden de træder ind til aftenens kick-off af det første århusianske (lovlige) hacker community: Hack Århus.

Hack Århus forsamlingBag tiltaget står unge datalogi og it-bachelor studerende fra Datalogisk Institut, Aarhus Universitet. De mødes i Shannon bygningen, udvikler ideer og udveksler erfaring. Fællesskabet er skabt ud fra en kollektiv interesse for it. Deres hjerte banker for teknologi.

- Egentligt har Hack Århus eksisteret siden maj, men vi har kun været nogle stykker, der samledes. I dag starter vi det mere formelt op for at se, om der er interesse for det. Og det må man da vist sige, at der er, siger Jakob, mens han skuer ud over de godt 40 fremmødte.

Hyggelig hacking

Jakob er datalogi studerende. Han har været med i Hack Århus fra start, men har på det seneste brugt meget tid på at gøre opmærksom på tiltaget: Oprette hjemmeside, finde et sted og udvikle konceptet.  

Konceptet er at mødes hver tirsdag for at kigge ind bag teknologier og forme dem efter ens egne behov. Kort sagt: at hacke. Ellers som deres københavnske hacking kollegaer udtrykker det: Hack some Wii motes and play in a whole different way.

TitianaHacking lyder for mange lidt skummelt og meget ulovligt. Men der er sket meget med hacker kulturen, som også ph.d-studerende ved IMV, Aarhus Universitet M.A. Tatiana Bazzichelli gav en historisk og geografisk intro til under et af aftenens oplæg:

- Many hackers use technology as a tool you can apply to different experiences and activities, sagde hun. Hun har forsket i hacking og fulgt hackere gennem en lang årrække.  

Ordene i hendes oplæg inkluderede: Challenge – creativity - Art - Open access. Og det er da også denne åbenhed og kreativitet Hack Århus profilerer sig på: Hack Aarhus is an informal meeting place for everyone interested in the creative use of technology in the broadest sense.

Yderligere information

Er du blevet nysgerrig på hacking år 2010, kan du møde og deltage i hackerklubben hver tirsdag aften kl. 17.00, SpringLab, Finlandsgade 24A, 8200 Århus N.

Du følge dem her http://www.hackaarhus.dk/wiki/Main_Page

Og deres københavnske kollegaer her www.labitat.dk

Og læse mere om hacking her

http://www.networkingart.eu/english.html  og www.hackmeeting.org  

alle
Comments on content: 
Revised 2012.04.24