2011.12.14
Bruger du din Gmail eller Googles kontorpakke Googles Apps til forretning eller til fortrolig kommunikation, har du måske spurgt dig selv: "Er sikkerheden hos Google god nok?" Men du kan heldigvis gøre din Gmail og Google Apps-konto ultra-sikker. Det gør du ved at bruge Googles noget oversete to-faktor-løsning. Det er en løsning, der minder meget om den, som du kender fra NemID. Det kaldes en to-faktor-løsning, fordi dit eget selvvalgte password skal suppleret med yderligere et password, som udstedes af Google. Du bør især overveje at bruge en to-faktor-løsning, hvis du bruger din Google mail til følsom erhvervs-kommunikation, mener Ivan Bjerre Damgård, der er professor i datalogi ved Aarhus Universitet. "Det er helt sikkert en god idé at bruge en to-faktor-løsning, hvis din Gmail er din hovedlivsnerve til resten af verden. Og hvis du bruger din Gmail til noget, hvor der er penge involveret, mener jeg ligefrem, at det er et must," siger han.
14.12.2011 Pcworld.dk artikel-id: e3031ea8