Datalogisk Institut, Aarhus Universitet oplever stor fremgang og opruster betragteligt. Instituttet har netop fastansat fire lektorer og er ved at ansætte en velanset professor udefra. Motivet er stor succes på flere fronter: Et rekordstort antal studerende, en netop godkendt kandidatoverbygning og åben dialog med de studerende.

Baggrunden for den kraftige opgradering af staben er, at instituttet oplever stor fremgang. For Datalogisk Institut er det vigtigt, at det er fastansatte lektorer og professorer, der underviser studerende på alle årgange, og derfor betyder flere studerende flere fastansættelser.

Mange studerende

Da Instituttet for 3 år siden introducerede en bacheloruddannelse i IT, tog initiativet ikke studerende fra instituttets kandidatuddannelse i datalogi. IT bacheloren lokkede i stedet flere studerende til, således at antallet af nye studerende blev mere end fordoblet og nu udgør næsten 25 procent af alle nye studerende på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Til sommer er de første IT bachelorer færdige og meget tyder på, at langt de fleste vælger at fortsætte på den netop godkendte kandidatoverbygning inden for produktdesign.

På Instituttet har man fokuseret på dialog med de studerende for at skabe et frugtbart studiemiljø. Og opbakningen har været stor fra både studerende og undervisere.

Tilfredse studerende

Instituttets to uddannelseskoordinatorer har daglig kontakt til de studerende. Senest har de startet en blog ”Det datalogiske barometer”, der skal bruges til at debattere aktuelle emner og konkrete tiltag omkring studiemiljøet. En psykolog har været med til at udforme spørgeskema omkring studiemiljø, og de studerende kvitterede med en svarprocent på 60, der er langt over det sædvanlige. Seneste tiltag er et fælles møde omkring gruppearbejdspladser, tilrettelæggelse af eksamen og lignende.

De studerende kan samtidig glæde sig til tiden efter studiet, da de ifølge alle beskæftigelsesundersøgelser har udsigt til fuld beskæftigelse.

Datalogisk Institut afholder tiltrædelsesforelæsning for de 4 lektorer fredag d. 5. marts 2010 kl. 14.15 med efterfølgende reception.

Tiltrædelsesforelæsninger:

Sted:
Det store Auditorium, Incuba Science Park, Åbogade 15, 8200 Århus N
Program:
1415-1430: Marianne Graves Petersen: Interaction Design
1430-1445: Jesper Buus Nielsen: Cryptographic Protocols
1445-1500: Kristoffer Arnsfelt Hansen, Computational Complexity Theory
1500-1515: Niels Olof Bouvin, Software Architeture for Mobile Computing

 Fire fastansatte lektorer

<//span>

 Flere oplysninger:

Institutleder, Kurt Jensen, kjensen@remove.this.cs.au.dk, tlf. 2990 5612. Han kan bl.a. fortælle om instituttets planer for de kommende år, om samarbejdet med erhvervslivet, om rekruttering af nye studerende m.m.

Nye elektroniske handelspladser

Som i tilfældet Google vil teknologien ifølge Ivan Damgaard give os helt nye muligheder at handle med hinanden på. Og vi vil kunne designe markeder, hvor sælger og køber kan møde hinanden på nye måder, der sikrer optimal prisdannelse og eliminerer fordyrende mellemled.

Mange virksomheder er interesseret i disse nye muligheder. Og foruden en række forskningsinstitutioner deltager bl.a. DONG Energy og Energinet.dk i projektet. Det skyldes at den teknologi FEM-projektet udvikler kan bruges til bl.a. råvare- og energi-auktioner.

De øvrige virksomhedspartnere i projektet er Partisia Market Design, TradeExtensions og Inno:vasion der hver især er eksperter i design af elektroniske markedspladser.

Fortrolighed

En centralt element i FEM-projektet er fortrolighed. Mange offentlige og private udbud kræver at deltagerne indleverer fortrolige oplysninger, som de ikke ønsker skal komme til andres kendskab.

- Traditionelt indleverer man typisk sit bud til en såkaldt ”betroet tredje part”, der har adgang til alle papirer i sagen, også konkurrenternes. Det indebærer naturligvis en risiko for at fortroligheden brydes, lyder det fra Ivan Damgård.

- Vi har udviklet en teknologi kaldet secure multiparty computing, SMC, der gør det muligt at lægge krypterede bud ind i systemet. Computeren regner på de krypterede data og finder en vinder uden de krypterede informationer afsløres. Dermed bliver det populært sagt muligt at dele en hemmelighed med andre uden at røbe den.

Når man erstatter den betroede tredje part med et sikkert elektronisk system vil man også kunne udelukke snyd og korruption i forbindelse med udbud.

Konkurrencestyrelsen

En anden af de deltagende partnere i projektet er Konkurrencestyrelsen. Styrelsen kan bruge systemet ved markedskontrol, hvor man skal undersøge, om aktørerne på markedet overholder markedets spilleregler.

Når virksomhederne indberetter deres data til Konkurrencestyrelsen i papirform er det en stående konflikt hvor meget der skal indberettes, fordi de er bange for hvem der læser papirerne. I det nye system indtaster man sine krypterede oplysninger på maskinen, hvorefter analysen laves.

Tilsvarende er det muligt at bruge SMC i regulering. En af Konkurrencestyrelsens opgaver er at  styre virksomheder, som ikke naturligt kan udsættes for konkurrence. Det gælder fx inden for el- og gas-netværk, hvor der typisk kun er én leverandør i et givet område. I sådanne situationer bestemmes de tilladte priser via en sammenligning mellem virksomheder fra forskellige steder i landet eller internationalt. Jo mere information man har, jo bedre kan den slags sammenligninger laves. Og jo bedre man kan garantere, at denne information forbliver hemmelig, jo mere information kan man få fra virksomhederne.

Økonomer og dataloger samarbejder

I FEM-projektet kommer økonomer og dataloger til at arbejde tæt sammen. Peter Bogetoft, professor på CBS, forklarer her baggrunden for samarbejdet:

- Fokus i økonomisk teori de sidste 10-20 år har været på information. Vi har lært at et marked eller en forhandling afhænger af hvem der ved hvad hvornår. Det er også forklaringen på at secure multiparty computing har så stor potentiale i økonomiske systemer. Med SMC kan vi helt præcist og sikkert styre informationerne. Det giver muligheder for simpel og sikker implementering af mange af de teoretiske løsninger, som i tiden løb er blevet foreslået.

- Økonomerne har samtidig brug for datalogerne, når de vil løse praktiske problemer. Mange reelle handelssituationer er overordentligt komplicerede fordi de involverer mange virksomheder og mange typer af goder samtidig. Det betyder at de teoretiske løsninger beregningsmæssigt kan blive ekstremt komplicerede og at der er behov for effektive algoritmer.

- Et samarbejde med dygtige operationsanalytikere og dataloger er derfor helt nødvendigt. Det gælder for eksempel kombinatoriske auktioner, hvor det er vigtigt for købere hvilke kombinationer af goder de ender op med, og hvor det derfor ikke er optimalt bare at afholde en række uafhængige auktioner.

Projektet Foundations of Electronic Markets starter i juli 2010 og varer i seks år.

Partnerne i projektet er

- Datalogisk Institut, Institut for Økonomi og Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

- Copenhagen Business School

- Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet

- Alexandra Instituttet

- Konkurrencestyrelsen

- Virksomhedspartnere: Partisia Market Design, TradeExtensions, Inno:vasion, DONK Energy, Energinet.dk

For yderligere information kontakt projektledelsen:

Ivan Damgård, professor, Computer Science

Aarhus Universitet

ivan@remove.this.cs.au.dk

Tlf. 8942  5780

Peter Bogetoft, professor, cand.scient.oecon, dr.merc.

Department of Economics

Copenhagen Business School CBS

Phones: Office (+45) 3815 2506, Mobile (+45)  23326495

E-mails:  pb.eco@cbs.dk

Associate Professor Ernst won the prize for his research into object-oriented programming, and he is also acknowledged for his significant work in the international world of computer science. His research is mainly concerned with the design, implementation and static analysis of programming language.
The prize will be presented to Associate Professor Ernst at ECOOP 2010 – European Conference on Object-Oriented Programming – in Slovenia next July.