Den Hyperkinetiske Kajak på udstilling i New York

Den Hyperkinetiske Kajak er resultatet af et samarbejde mellem billedkunstneren Jette Gejl, Peter Møller-Nielsen fra Institut for Datalogi og CAVI. Den indgår i en udstilling i Scandinavia House i New York under den fælles titel “Voyage to the Virtual”. Udstillingen er åben fra 24. Januar 2015 til 4. April 2015.

05.02.2015 | Ann Eg Mølhave

Den Hyperkinetiske Kajak er en interaktiv kunstinstallation af Jette Gejl. Den besøgende kan påvirke sejladsen gennem, over og under et stiliseret, computergenereret ishav. Den Hyperkinetiske Kajak består af en blank hvidlakeret kajak ( i fuld størrelse ) foran et computergenereret virtuelt billede, der leder tanken hen på et Grønlandsk ishav. Placeret i kajakken kan den besøgende, som en roer, navigere sig vej rundt om og igennem et univers af isbjerge, hav og himmel. Et landskab og en kajak, som ikke er underlagt naturens sædvanlige lovmæssigheder, idet kajakken ikke blot kan bevæge sig på havoverfladen, men også dykke under overfladen og svæve over denne.

Se også:

Featured, Public/media, Staff