Datalogi-professor får Villum Kann Rasmussens Årslegat

Professor i kryptografi Ivan Damgård fra Institut for Datalogi på Aarhus Universitet modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2018 på 5 mio. kr.

23.01.2018 | Peter Martin Moos Hoffmann

Photo: Simon Knudsen

Af Sys Christina Vestergaard

Ivan Damgård har etableret sig som én af de førende og mest indflydelsesrige forskere i verden inden for sit felt: datalogi, kryptografi og datasikkerhed, lyder det VILLUM FONDENs udvælgelseskomité.

Hans forskning er kendetegnet ved bemærkelsesværdig bredde og høj grad af originalitet, og den har haft væsentlig indflydelse på den kryptografiske forskning på verdensplan og medvirket til, at kryptografi er en blomstrende og hurtigt-voksende disciplin inden for datalogien.

Samtidig har han, med en klar vision om i hvilken retning kryptografien skal udvikle sig i fremtiden, etableret en særdeles synlig og succesfuld forskningsgruppe på Aarhus Universitet.

Komitéen fremhæver desuden, at flere af Ivan Damgårds artikler og hans forskning i bl.a. Multiparty Computation fundamentalt har ændret feltet og dannet skole i forhold til sikker håndtering og beregning af data.

”Det er et kæmpestort skulderklap at få denne pris. Jeg blev ret paf, da jeg fik det at vide og tænkte bagefter, at jeg vist ikke lød glad nok, men jeg blev bare helt stille. Og det er fordi, man med dette legat ved, at det er folk, som har forstand på forskning, som har peget på en på baggrund af reviews af ens forskning. Det er en stor ære. Helt afgørende er det, at pengene giver frihed til at agere. Nu ved jeg, at jeg kan fortsætte min forskning i adskillige år endnu med en gruppe, som har kritisk masse,” siger Ivan Damgård.

Excellent forskning drevet af nysgerrighed

Hos VILLUM FONDEN glæder bestyrelsesformand Jens Kann-Rasmussen sig over, at fonden kan anerkende Ivan Damgård med årslegatet:

”I VILLUM FONDEN er vi begejstrede for at hædre fremragende og nysgerrige forskere som Ivan Damgård, der med imponerende vedholdenhed har demonstreret vigtigheden af excellent forskning. Ivans forskning har lagt et solidt grundlag for løsninger, der kan levere den datasikkerhed, vi i dag i stigende grad er afhængige af,” siger Jens Kann-Rasmussen.

Fra teori til revolution

Kimen til Ivan Damgårds forskning blev lagt, da han for 30 år siden lykkedes med en teoretisk øvelse, som var yderst interessant, men ikke umiddelbart anvendelig. Han påviste, hvordan individuelle computere kunne kobles i et system – Multiparty Computation-system - som man kunne sende data ind i – og inde i det lukkede system kunne man så opbevare data sikkert og lave beregninger på dem.

”Multiparty Computation gør det muligt at få et netværk af computere til at samarbejde, så de tilsammen fungerer som én computer. Denne samlede enhed er mere sikker, end den enkelte computer er i sig selv,” forklarer Ivan Damgård.

Der gik dog næsten 20 år fra de teoretiske øvelser, til det blev muligt at omdanne teori til praktisk anvendelse.

”Teorien om Multiparty Computation var engang en vild idé – og den blev en teori, som nu er en revolution, vi stadig arbejder med at udnytte mulighederne i,” fortæller Ivan Damgård.

Siden midten af 00’erne er det for alvor gået stærkt.

”I vores digitaliserede verden er der i dag et stort behov for systemer, som netop kan lave beregninger på baggrund af store mængder fortrolige data og samtidig have høj datasikkerhed. Det gælder bl.a. ved auktioner, hvor det enkelte bud fra konkurrerende parter ikke skal være offentligt kendt. Det kan også være konkurrenter fra fx elsektoren, som ikke ønsker at oplyse følsomme data, men kan lade dem indgå fortroligt i beregninger, så man kan få et overblik for udviklingen i en samlet sektor til brug for fx benchmarking,” forklarer Ivan Damgård og slutter:

”Det har hele vejen igennem været vigtigt for mig at bibeholde det teoretiske spor – for et af de mest produktive steder at være som forsker er i symbiosen mellem grundforskningen og den anvendte forskning. Og med årslegatet har jeg friheden til at forfølge vores idéer, og vi får hele tiden nye.”

Læs nyt portræt af Ivan Bjerre Damgaard

                 


 

”I vores digitaliserede verden er der i dag et stort behov for systemer, som kan lave beregninger på baggrund af store mængder fortrolige data og samtidig have høj datasikkerhed", siger prismodtager Ivan Bjerre Damgaard. Foto: Simon Knudsen

OM IVAN BJERRE DAMGÅRD

  • 61 år
  • Professor på Institut for Datalogi, Aarhus Universitet
  • Ph.d. fra Aarhus Universitet, 1988
  • Gæsteforsker ved Centrum Wiskunde & Informatica (CWI) i Amsterdam
  • Fellow, The International Association for Cryptologic Research (IARC), 2010
  • Medstifter af virksomhederne Cryptomathic, Partisia og Sepior
  • Udpeget til et ERC Advanced Grant, 2015
  • Udnævnt til rigsspillemand, 2014
  • Modtager af ’Danish Music Awards’ som årets danske komponist indenfor folkemusik i 2007
  • To børn
  • Bosiddende i Aarhus

Om Kryptografi, kryptering og kryptologi

Kryptografi refererer til kunsten af at kommunikere sikkert over usikre kanaler og omhandler metoderne til at kode og afkode et dokument, så det bliver utilgængeligt for uvedkommende uden kendskab til en hemmelig nøgle. Kryptering er navnet på processen/anvendelse af kryptografi. Kryptologi er læren om kryptografiske metoder og systemer samt vurderingen af deres sikkerhed. Kryptologi er derfor et mere omfattende begreb end kryptografi.

OM MULTIPARTY COMPUTATION

Multiparty Computation (MPC) er en teknologi, som kan beskytte fortrolige data i et system, hvor individuelle computere er koblet sammen i et fælles netværk. I det fælles netværk kan man under høj sikkerhed opbevare og regne på de delte data. Samtidig kan man helt præcist styre, hvor meget vi oplyser om os selv til andre i systemet, med andre ord hvem der må få adgang til bestemte tal og resultater. Man kan altså dele data fortroligt på en måde, så kun resultatet af beregninger deles – og ikke de input, som hver enkelt har leveret til det fælles system. Systemet anvendes fx ved auktioner, hvor man kun ser det endelige bud, og ikke alle indkomne bud, og hvem der har budt hvad.

OM ÅRSLEGATET

Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning gives en gang om året til en forsker, der i enestående grad har skabt forskningsgennembrud indenfor de tekniske og naturvidenskabelige fag. Med prisen, som første gang blev overrakt af VILLUM FONDEN i 1987, følger 5 mio. kr., heraf er de 500.000 en personlig hædersgave.

Årslegatet bliver uddelt hvert år på årsdagen for Villum Kann Rasmussens (1909-93) fødselsdag den 23. januar. Samtidig hædres 18 yngre forskere, der modtager bevillinger under VILLUM FONDENs Young Investigator Programme. De modtager mellem 5 og10 mio. kr. til at sætte fart i deres forskningskarriere.

Læs mere om årslegatet og tidligere modtagere

OM VILLUM FONDEN

Om VILLUM FONDENVILLUM FONDEN er en almennyttig fond, der støtter teknisk og naturvidenskabelig forskning samt miljømæssige, sociale og kulturelle formål i ind- og udland. I 2017 uddelte VILLUM FONDEN 1.053 millioner kr.

VILLUM FONDEN er stiftet i 1971 af civilingeniør Villum Kann Rasmussen - grundlægger af bl.a. VELUX A/S og andre firmaer i VKR Gruppen, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag. VILLUM FONDEN er hovedaktionær i VKR Gruppen.

www.veluxfoundation.sk

CS frontpage, Public/media, Private and public companies, Featured