Administrative positions

Teknisk administrative stillinger

Chefkonsulent/sekretariatsleder til Institut for Datalogi, Aarhus Universitet 1008970 

Institut for Datalogi søger en chefkonsulent/sekretariatsleder, der skal kunne yde rådgivning og ledelsesstøtte for institutlederen. Instituttet står med helt unikke muligheder for nyudvikling i form af en stor ekspansion på medarbejdere og studerende, som en del af AUs ambitiøse Digitaliseringssatsning.

Derfor har vi behov for en erfaren og visionær chefkonsulent/sekretariatsleder med lyst og evne til at bidrage til det strategiske udviklingsarbejde samt ledelsen af sekretariatet.

Dine opgaver vil blive at lave udredninger og strategisk rådgivning for institutlederen og centrale udvalg samt lede sekretariat.

Det indebærer blandt andet at du skal stå for eller deltage i:

  • Strategiarbejde og opfølgning bl.a. i forbindelse med Aarhus Universitets digitaliseringssatsning
  • Arbejde med høringer, evalueringer og lignende, herunder nationale digitaliserings og STEM dagsordner
  • Strategisk støtte til forskergrupper, centre og større projekter, herunder etablering af konsortier mv.
  • Mødeforberedelse og opfølgning for institutledelse og en række væsentlige udvalg og fora for Instituttet, herunder at sikre tematisk flow mellem møderne
  • vedligeholdelse af relationer til eksterne partnere (virksomheder samt relevante organisationer og netværk mv.)
  • At være bindeled til AU's administrationscenter, herunder deltagelse i sekretariatsledernetværk og følge op på udmeldinger fra det administrative center samt dekansekretariatet
  • Sikre en effektiv og professionel betjening af instituttets medarbejdere og studerende i samarbejde med sekretariatets medarbejdere
  • Stå for instituttets arbejdsmiljøarbejde

Vi forventer du:

  • Har relevant akademisk uddannelse
  • Er god til at sætte dig ind i fagpolitiske dagsordner
  • Har gode sprogkundskaber både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
  • Har gode samarbejdsevner
  • Har lyst til arbejde på en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads
  • Har flair for IT på brugsniveau

Vi har brug for at du som person er:

  • Strategisk og analytisk
  • Initiativrig og med fokus på værdiskabelse for institut og sekretariat
  • Risikovillig og har mod på at afprøve nye ideér

Det vil være godt hvis du har:

  • Erfaring med at understøtte en ledelse i en ekspanderende organisation
  • Erfaring med at lede en enhed hvor folk arbejder med både drift og udvikling
  • Kendskab til universitetsverdenen og dens vilkår

Om instituttet 
Institut for Datalogi tæller omkring 150 medarbejdere. Du kan læse mere om instituttet på www.cs.au.dk.  
 
Arbejdssted og ansættelsesområde 
Arbejdsstedet er Åbogade 43, 8200 Århus N, og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.

Tiltrædelse
Efter aftale. 

Yderligere informationer 
Du er velkommen til at kontakte institutleder Kaj Grønbæk, hvis du har spørgsmål til stillingen på tlf. 2149 5634eller e-mail: kgronbak@cs.au.dk.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i oktober/november 2018. Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

 

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten. Aflønning vil ske som Chefkonsulent.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge. 

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

24.10.2018 
Søg stilling online her 



Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.